Åbent vand-svømning: Kom godt i gang
Svømning i åbent vand giver nye udfordringer. Læs om, hvordan du kommer i gang.
Vores strande og søer vrimler med åbent vand-svømmere. Svømning udendørs giver nye oplevelser og udfordringer.
Forbered dig i svømmehallen
Inden du begynder at svømme åbent vand-svømning er det en god ide at træne lange distancer i svømmehallen. Svøm f.eks. 5 x 200 crawl uden pause eller 1000 meter uden pause.
Læs mere: Stort tema: Begynd på Open Water-svømning
Crawl er bedst til åbent vand-svømning, så vær sikker på, at du har en god teknik i crawl. Crawl er den hurtigste og mest afslappende svømmeart. Du kan dog også svømme brystsvømning.
Læs mere: Open Water: Planlæg din svømmetur
Vær opmærksom på, at der findes åbent vand-svømning-våddragter til både crawl og brystsvømning. Det er vanskeligt at svømme brystsvømning i en crawl-våddragt.
Lær at orientere dig
Den første gang, du prøver åbent vand-svømning, vil du sikkert synes, det er meget underligt. I svømmehallen vænner man sig til banetove og de sorte striber på bunden. Det mangler udenfor, og man kan let svømme i den forkerte retning.
Læs også: Open Water: Tænk før du svømmer
Du kan gøre 3 ting for at orientere dig, når du svømmer crawl i åbent vand:
- Lær en rytme til crawl, hvor du ved hvert 5.–7. armtag løfter hovedet, så du kan se over vandet. Det kan være besværligt, hvis du ikke kommer ind i en rytme, og så er du nødt til at gøre en af de andre ting:
- Hvert 10. armtag laver du om til et brystsvømning-tag, hvor du orienterer dig. Selvom det er sværere end at have en rytme, så får du set noget.
- Hvis du ikke ved, hvor du er, skal du stoppe og træde vande. Det kan godt tage tid, men det kan være nødvendigt.
Inden du går i vandet er det en god ide at se, hvordan stedet ser ud. Find nogle høje punkter, f.eks. et stort hus, et stort træ eller en bro, som du kan orientere dig efter.
Læs mere om godt og sikkert udstyr: Open Water: Ultimativ guide til udstyr
Svømmer du brystsvømning, er det let at orientere sig.
Den første tid som åbent vand-svømmer
Når du starter, kan du aftale med en svømme-makker, hvor ofte I skal svømme. 1-2 gange ugentligt er normalt, men mindre kan også gøre det.
Start ikke med for store afstande. Når du kender omgivelser og vandets bevægelser bedre, kan du udvide.
Se også: Åbent vand: Se de 8 sikkerhedsråd!