Ny bølge af løbere efter nedlukninger: Tegn på, at løbe-boomet er kommet for at blive
Undersøgelse peger på, at der er kommet langt flere løbere efter de mange corona-nedlukninger.
En undersøgelse foretaget af ASICS afslører, at den nye bølge af løbere, der er dukket op under corona-nedlukningen, er motiveret for at fortsætte med at løbe.
Siden nedlukningens start, har Europa oplevet et løbeboom. Data fra RunKeeper™ appen viser, at flere af os løb oftere end i samme periode i 2019. Der har i gennemsnit været en stigning på 4,3 procent af aktive løbere på tværs af Europa i juni og juli måned.
Så mange vil fortsætte med at løbe
Eksperter mener, at det tager op til 91 dage for motion at blive en vane, så er vi stadig vilde med at løbe efter genåbningen? Resultaterne af den uafhængige undersøgelse foretaget af ASICS blandt personer, der begyndte eller genoptog løb under nedlukningen, viser, at 84 % af løbere rundt omkring i Europa, der begyndte at løbe under nedlukningen, har planer om at blive ved eller endda at løbe mere i fremtiden.
Undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen (49 %) af de europæiske løbere brugte løb som en mental hjælp under nedlukningen, og hele 47 % brugte løb for at stresse af.
Undersøgelsen afslørede også, at 48 % af de adspurgte siger, at det har hjulpet dem til at tabe sig, 41 % indrømmede, at det gav dem et frirum og ro, og over en fjerdedel (27 %) sagde, at det fik dem til at sove bedre.
Fik ingen hjælp til at komme i gang med løb
Undersøgelsen afslørede imidlertid også, at over halvdelen (62 %) af løberne fra nedlukningen fortalte, at de ikke havde fået nogen form for hjælp eller rådgivning omkring de helt basale ting omkring løb, hvilket gjorde dem særligt udsatte for skader og risiko for at opgive deres nyfundne passion. De områder, løberne udpegede som steder, hvor de havde særligt behov for rådgivning og hjælp, var:
- Hvordan man holder sig motiveret (42%) - Læs om motivation på VoresPuls HER
- Hvordan man finder de rigtige løbesko, der passer til ens behov (38%) Læs om at skifte sko på VoresPuls HER
- Hvordan man undgår ømme muskler og led (34%) Læs om ømhed på VoresPuls HER
- Hvordan man lægger et træningsprogram (33%) Prøv et gratis træningsprogram på VoresPuls HER
- Hvordan man undgår skader (32%) Læs om at undgå skader på VoresPuls HER
- Hvordan man sætter realistiske mål (31%) Læs om sætte sig mål på VoresPuls HER