Min læg sidder oppe i knæhasen! Hvad skal jeg gøre?

Det er svært at løbe ordentligt, hvis læggen er helt spændt op - og særligt, hvis den går i krampe. Men hvad kan du gøre, for at undgå problemerne?

Læggen føles spændt - hvad gør jeg?

Inden du læser videre, vil jeg bede dig om at prøve en lille ting af; prøv at stille dig på ét ben og hoppe. Læg mærke til, hvor højt du hopper. Prøv derefter at holde knæet helt strakt, og hop igen.

Læs også: Løb foregår også i hovedet: Kom godt i gang med løbetræning

Du vil formentlig opdage, at det er relativt svært i det hele taget at lette fra jorden, når det kun er lægmusklen, der skal lave arbejdet. Dette eksemplificerer ganske fint, at det ikke er lægmusklens sammentrækning, som giver os størstedelen af afsættet, når vi løber.

I stedet for at se læggen som en musklen, som skal “trykke os fremad/væk fra jorden”, så kan du se den som en fjeder. Hvis du har koblet en hård fjeder på dit ankelled, vil du kunne bruge det til at komme væk fra jorden kort tid efter, du har landet. Det kan lægmusklen bidrage med.

Prøv at hoppe en gang til - denne gang, hvor du først sætter af med lårmusklen, og derefter hopper med strakte ben. På denne måde bruger du landingen til at “lade fjederen”, så der er godt med kraft til at få dig væk fra jorden igen.

Læs også: Stor test: Skoene du løber hurtigere i

Træn din løbeteknik

Der er tusindvis af gode råd omkring løbeteknik. Der er blot én vigtig ting at huske, når du arbejder med løbeteknik. i det, at du koncentrerer dig om din løbeteknik, bliver du faktisk mindre økonomisk i dine bevægelser. Hvis du skal tænke dig til alle kroppens bevægelser, bliver det altså ikke lige så effektivt, som hvis du lader den muskulære hukommelse arbejde for dig.

Du kan derfor tænke tekniktræning ligesom i andre sportsgrene, hvor du lægger noget tekniktræning ind i et træningspas - i denne periode øver du noget bestemt, og derefter giver du slip og dyrker sin sport. Prøv at øve teknik i et vis stykke tid af træningspasset, for derefter at fjerne løbeteknik fra din bevidsthed, så du i stedet lader kroppen bevæge sig, som den vil.

Det, der ofte sker, når du tænker for meget over sin løbestil, er, at du spænder op i musklerne, fordi det er svært at styre alle elementerne med bevidstheden. Første trick, når en muskel føles anspændt, er derfor at give slip, og bare løbe som man har lyst.

Læs også: Sådan fortsætter du dit løb, selvom hovedet siger stop

Du kan med fordel bruge øvelserne HER, hvor der både er video og beskrivelse af alle øvelserne.

Undgå kramper

Væskebalancen er en af de punkter, som er vigtige at holde for øje, hvis du døjer med kramper. Er du dehydreret, øges risikoen nemlig for kramper. Træner du i et varmt miljø, hvad end det er i et varmt land eller et fitnesscenter, øges behovet for væske, da du vil svede mere. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at du også mister andre ting, når du sveder - nemlig elektrolytter/salte.

Elektrolytter er afgørende for, at kroppen fungerer ordentligt, og når du sveder, mister du altså ikke kun væske, men også disse salte. Hvis du sveder meget, og som følge heraf drikker en masse rent vand, kan du faktisk risikere, at du får problemer med at optage væsken, fordi du ikke har fået nok elektrolytter.

Læs også: Løb: Sådan slipper du af med at hive efter vejret

Har du problemer med kramper, kan det derfor være forsøget værd at indtage salttabletter eller blande vandet op med en sportsdrik, som indeholder elektrolytter.