Gratis svømmetræning for nybegyndere og dig med vandskræk

I hele landet vil der frem til slutningen af marts være gratis svømmetræning rundt om i landets svømmeklubber. Se hvor henne i artiklen.

Har du aldrig helt fået lært at svømme - eller er du en smule vandskræk? Så har du chancen for at komme til gratis svømmetræning med netop fokus på nybegynder og vandskræk.

Læs også: Vandskræk: Sådan tager du det første skridt

Det foregår rundt om i landets svømmeklubber, og du kan SE HVOR DER ER GRATIS SVØMMETRÆNING HER

Begyndersvømning og vandskræk

Der vil være to slags hold, du kan deltage på.

Vandskræk for voksne er et hold, hvor du blandt andet træner vandtilvænning, bevægelse i vand, svømmeteknikker, vejr-trækningsøvelser, flydeøvelser på maven og ryggen.

Du dykker og leger dig frem til at blive fortrolig med vandet. Vi lægger meget vægt på den enkelte svømmers ønsker, og det betyder også, at træningen er mere individuel.

Voksne begyndere er et hold, hvor du blandt andet træner korrekt svømning af de fire stilarter og korrekt vejrtrækning.

Du dykker, laver forskellige vandøvelser og leger dig til at blive mere fortrolige med vandet. Vi lægger meget vægt på den en-kelte svømmers ønsker, og træningen er derfor meget individuel.

HER ER DER GRATIS SVØMMETRÆNING

Læs også: Vandskræk: Vandtilvænning og basale øvelser

Han turde ikke gå i vandet - nu kan han svømme

Hans Arne Pedersen turde ikke gå med sine børn i poolen, og han havde aldrig haft hovedet under vand. Nu har han overvundet sin vandskræk og lært at svømme.

Det skete efter, han tog med sin nabo til svømmeundervisning på et hold for voksne begyndere - selvom han havde vandskræk.

"Det bedste er, at du overvinder den frygt du har og finder ud af, at det slet ikke er så slemt, som du går og tror," siger Hans Arne Pedersen.

Hør Hans Arne Pedersens historie og få hans gode råd til andre med vandskræk i videoen.