Det siger forskningen: Er rødt og forarbejdet kød usundt?

Der kan være flere årsager til at spise mindre kød som fx klima, dyrevelfærd og sundhed. Hvilken betydning kød har for vores sundhed, undersøgte en gruppe forskere ved at lave fire samlinger af undersøgelser; tre fra befolkningsundersøgelser og et fra lodtrækningsforsøg.

Efter at have fulgt flere millioner af individer i op til flere årtier, blev der fundet en usikker og meget lille øget til ingen risiko for hjerte-kar-sygdom, diabetes og kræft blandt dem, der spiste tre portioner eller færre af rødt og forarbejdet kød om ugen sammenlignet med dem, der spiste mere.

Rødt kød fås fra firbenede dyr som fx lam og gris, mens forarbejdet kød er røget, saltet eller konserveret på anden måde og er typisk produkter som fx kødpålæg, fastfood og bacon.

Et panel af adskillige forskere vurderede på baggrund af disse undersøgelser i en fjerde rapport, at der ikke er tilstrækkelig med evidens til at anbefale et mindre indtag af rødt og forarbejdet kød forudsat, at du allerede spiser 2-4 portioner om ugen. Det betyder dog ikke, at det er et fripas til at spise mere kød. Det betyder, at det at gå fra 2-4 til 1-3 portioner om ugen måske vil mindske risikoen for sygdom en smule. For dem, der spiser mere end 2-4 portioner om ugen, er det endnu uvist, om de har en sundhedsmæssig interesse i at begrænse deres indtag af kød.

Forfatterne af artiklen havde udover finansielle og interessekonflikter også oplyst, hvor meget kød de spiste i ugen for at være så gennemsigtig som overhovedet muligt.

Forfatterne have også udført en femte undersøgelse, der viste, at kødspisere højst sandsynligt ikke er villige til at spise mindre kød uanset hvad. Derfor vil det kræve en del resourser at ændre størstedelen af befolkningens spisevaner på baggrund af små, usikre sundhedseffekter.

Det er muligvis ikke selve kødet, der er problemet

Kød bidrager til en stor del af det mættet fedt og salt, der kommer fra kosten, som er forbundet med flere livsstilssygdomme. Derudover har tilberedningsmetoden muligvis også betydning for, hvorvidt kød kan være kræftfremkaldende.

Endelig er kødspisere generelt mindre gode til at følge kostrådene, mere stillesiddende, overvægtige, drikker og ryger mere. Det kan derfor være svært at sige, om det er kød alene, enkelte faktorer eller en kombination af det hele ”omkring” kød, der er årsag til en øget risiko for sygdom.

Disse faktorer er med til at gøre det utrolig svært at finde frem til en endelig konklusion. For at finde frem til svaret skal der lodtrækningsforsøg til. Altså forsøg, hvor en samling af individer ved tilfældighed bliver opdelt i to grupper, der enten spiser mere eller mindre kød. Hjerte-kar-sygdom, diabetes og kræft er alle sygdomme, der tager lang tid om at udvikle sig.

Det kan derfor være utrolig dyrt at bedrive forskning og svært at vedholde folk i et forsøg over så lang tid, hvor de skal spise på en bestemt måde.

Hvor svært ville det være for dig at spise én steak i ugen i 10, 20, 50 år? Derfor bruges ofte befolkningsundersøgelser, hvor folk blot spiser det,  somde vil - og en gang imellem melder tilbage, hvad de har spist.

Det betyder dog, at det kan være svært at sige, om det var mængden af kød - eller andre faktorer, der gjorde udslaget. Mange af faktorerne kan der tages højde for i en statistisk analyse, men det er ikke sikkert om alle relevante faktorer er medregnet, og det er også almindelig kendt, at forsøgspersoner bevidst eller ubevidst ikke beskriver deres indtag korrekt.

I sidste ende

Hvad kan du tage med fra denne artikel? Ud fra undersøgelserne, der er i dag, vil det at spise mindre kød måske få en minimal forbedring af dit helbred på lang sigt, hvis du i forvejen spiser 2-4 portioner rødt og forarbejdet kød om ugen. Alt med måde - og det er nok bedst at undgå at branke kødet.