De her fødevarer øger risikoen for kræft
Visse fødevarer øger risikoen for kræft. Vi guider dig gennem de mest omtalte fødevarer og ser på, hvad der er bevis for – og hvad der ikke er.
Skær ned på de røde bøffer
I 2016 kom en rapport fra sundhedsorganisationen WHO, som meddelte, at forarbejdet kød blev sat i samme kategori som rygning. Den første bølge af artikler væltede frem med overskrifter som ”Bacon er lige så farligt som rygning”.
En meget vigtig detalje blev dog overset. Rapporten havde en liste af kategorier over, hvor stærk beviset var for at visse ting var kræftfremkaldende. Seneste undersøgelser gav anledning til at opdatere listen og placerede forarbejdet kød i den øverste kategori, hvor det er tilstrækkeligt påvist at være kræftfremkaldende og rødt kød i den næstøverste kategori, hvor det sandsynligvis er kræftfremkaldende.
Det betyder dog ikke, at bacon er lige så kræftfremkaldende som rygning. Det skrev forskerne fra rapporten i en efterfølgende kommentar, og den britiske organisation ”Cancer Research UK” satte tal på for at sætte det i perspektiv. I deres grafik beskriver de, at hvis ingen røg tobak, så ville der være 65.500 færre tilfælde af lungekræft mod, hvis der hverken blev spist forarbejdet eller rødt, så vil der være 8.800 færre britere med fik tyktarmskræft.
Nu spiser de færreste intet forarbejdet kød. Spiste 1000 britere meget lidt forarbejdet kød, ville 56 få kræft i tyktarmen hvorimod, hvis de spiste meget, ville 66 af dem få tyktarmskræft.
Kød kan derfor stadig indgå i en varieret kost uden, at du være i overhængende fare for at udvikle kræft. Det bør dog spises i moderation og Fødevarestyrelsen anbefaler højst 500 g tilberedt kød om ugen.
Drik mindre alkohol
Danmark er et af de lande, hvor der bliver drukket allermest. Det giver anledning til mange fester og hyggelige stunder omkring spisebordet. Det er dog ”sikkert kræftfremkaldende” ifølge WHO og derfor i samme kategori som forarbejdet kød og rygning. Det betyder ikke, at det vil forårsage kræft, men personer der drikker alkohol, er i højere risiko for det.
Det er årsag til adskillige former for kræft, og jo mere du drikker, jo højere risiko er der for at udvikle kræft. Hvert år er alkohol alene skyld i at 1.800 danskere får kræft.
Har du ikke lyst til at undvære alkohol, så hold det til et minimum eller begræns det til 14 genstande om ugen for mænd og 7 genstande om ugen for kvinder. Det vil ifølge Sundhedsstyrelsens skabe en lav risiko for at blive syg af kræft. Drikker du mere end det, er der en høj risiko.
Fødevarer relateret til en mindre risiko for kræft
Der er endnu ingen fødevarer, der i sig selv er påvist at mindske risikoen for at få kræft. Flere undersøgelser viser, at de, der spiser en kostsammensætning rig på fuldkorn, kostfibre, frugt og grøntsager, sænker risikoen for kræft sammenlignet med dem, der spiser meget lidt af det.
Undersøgelserne er baseret på befolkningsundersøgelser, hvilket betyder årsag og sammenhæng ikke kan fastslås. Resultaterne viser dog det samme gang på gang.