Er vitamin- og mineraltilskud nødvendigt?
Danskerne er flittige forbrugere af kosttilskud, men er det nødvendigt? For de fleste er det ikke, men for nogle få kan det være. Bliv meget klogere på om du bør tage kosttilskud eller ej her.
Kosttilskud er en koncentreret kilde af næringsstoffer, der har til formål at supplere kosten – og danskerne er storbrugere af det. Det er på trods af, at de fleste får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, beskriver en dansk undersøgelse. Der findes dog undtagelser.
Hvem har behov for kosttilskud – og hvilke?
De fleste har behov for at tage et tilskud af vitamin D, da den hovedsagelige kilde kommer fra soleksponering. Derfor bør tilskud sandsynligvis bruges i de måneder med få solskinstimer eller, hvor det er for koldt til at opholde sig ude.
Nærmere gælder det for det senere efterår og særligt vinteren, der efter en undersøgelse blandt danske voksne viser, at flere og flere mangler vitamin D om vinteren. Derfor anbefales det personer med mørk hud og de, der opholder sig meget indenfor eller er tildækket at overveje at tage et tilskud på 10 μg dagligt. Symptomer på underskud er bl.a. muskelsmerter, træthed og over en længere periode kan det føre til afkalkning af knoglerne.
Menstruerende kvinder har som regel mangel på jern. Det er delvis på grund af, at jern er i blodet og kvinder generelt ikke spiser særlig meget kød. Har du ofte hovedpine, og er du generelt træt, kan det være tegn på at være i underskud af jern.
For dem, der planlægger at være gravide, bør kvinder supplere med folsyre – og gerne 12 uger før graviditet – for at mindske risikoen for neuralrørsdefekt hos barnet. En defekt i neuralrøret betyder en underudvikling af rygmarv og hjernen, der kan medføre død. Det anbefales at få 400 μg folsyre dagligt.
For veganere er det nødvendigt at supplere med vitamin B12, da der ikke findes vegetabilske fødevarer med dette vitamin.
Forlænger multivitamin- og mineraltilskud levetiden?
Det satte en gruppe forskere sig for at undersøge. I en samling af lodtrækningsundersøgelser blev der inkluderet 91.000 forsøgspersoner, som blev fulgt i gennemsnitligt ca. 3,5 år. Formålet var at se på, hvorvidt multivitamin- og mineraltilskud havde en effekt på dødelighed, udvikling af kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Den endelige vurdering var, at det hverken øgede eller mindskede risikoen for disse sygdomme eller tidlig død.
Flere befolkningsundersøgelser viser dog, at frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter (som er fødevarer rig på vitaminer og mineraler) er med til at mindske risikoen for udvikling af overvægt, flere livsstilsygdomme og forlænger levetiden.
Fødevarer er også mere end deres mikronæringsstoffer, hvor bl.a. fibre, antioxidanter og flavanoider fås med en alsidig kost. De er muligvis ikke nødvendige for overlevelse, men tyder på at være godt for helbredet.
Hvis det hverken gør til eller fra, er det så dårligt for noget?
For meget af et vitamin kan være skadeligt. For at forstå hvorfor, er det nødvendigt at vide, at vitaminer opdeles i vand- og fedtopløselige.
De vandopløselige bliver udskilt dagligt, hvis de ikke bliver brugt.
De fedtopløselige sætter sig i fedtvævet, hvor de ikke lige så nemt kan blive udskilt. Det er dog sjældent, at der sker en forgiftning, men det kan lade sig gøre, hvis en meget stor mængde indtages hver dag. Mere er ikke altid bedre.
Opsummering
Det tyder altså på, at multivitamin- og mineraltilskud ingen effekt har på dødelighed og livsstilssygdomme - og i værste fald kan være skadeligt, hvis der ikke tages forbehold for store mængder.
For de fleste er det ikke nødvendigt med kosttilskud, hvis der spises en varieret kost. Men i perioder og for nogle personer kan det være nødvendigt med et tilskud.