Sådan kan du tjekke det: Får du nok væske?
Over halvdelen af vores krop består af vand og er grundlæggende for, at vi fungerer. Eftersom der udskilles væske fra kroppen i løbet af dagen, er det vigtigt at få nok væske for at fungere normalt. Men hvor meget er nok væske?
Vand er grundlæggende for at alle kroppens celler fungerer normalt. Det hjælper bl.a. med at regulere kropstemperaturen gennem svede og udskillelse af affaldsprodukter ved urin.
Symptomer som træthed, hovedpine og svimmelhed kan være tidlig tegn på, at du er i mangel på væske.
Derfor er der flere grunde til at være opmærksom på, om du får nok væske i løbet af dagen.
Hvor meget bør du drikke?
Et af de officielle kostanbefalinger fra Fødevarestyrelsen er: ”Drik vand”. Nærmere anbefales det at drikke 1-1½ l væske om dagen – og helst af den sukkerfrie slags.
Du oplever måske, at du ikke drikker særlig meget vand i løbet af en dag. Det er dog vigtigt at huske på, at vand findes i de fleste fødevarer. Frugt, mejeriprodukter, kaffe og mange andre fødevarer og drikke indeholder en del vand og tæller også med i det daglige væskeindtag.
Der er en udbredt forståelse af, at drikkevarer med koffein har en vanddrivende effekt. For dem, der normalt ikke drikker kaffe eller for kaffedrikkere, der har ikke fået kaffe i lang tid (≥4 dage), kan det virke en smule vanddrivende. Modsat gælder det for dem, der dagligt får kaffe. En undersøgelse har påvist, at blandt kaffedrikkere, der drikker omkring fire kopper dagligt, ikke får den vanddrivende effekt af kaffe.
Stol på din tørst
Heldigvis er raske mennesker sådan indrettet, at tørsten er med til at forebygge mangel på væske.
Udover fornemmelsen af tørst, kan også urinfarven være en god indikator på, hvor hydreret en person er. En tommelfingerregel er, at farven bør være gennemsigtig eller lysegul.
Får du væske til måltider og derimellem, bør du ikke være bekymret for, om du nu får nok.
Der er dog altid nogle forbehold:
- Ældre mennesker mister ofte egenskaben til at fornemme tørst, og det er derfor ikke altid nok at drikke efter fornemmelsen.
- De, der er fysisk aktive over en længere periode og sveder meget af det, bør kompensere ved at drikke væske både under og efter.
- Sygdom som fx feber og diarré gør, at du udskiller mere væske end normalt. Drik ekstra væske her.
- Når du i et særlig varmt miljø. Husk at få nok væske i den her periode.
Vandforgiftning
Vandforgiftning er farligt og sker heldigvis yderst sjældent. For at få en tilstrækkelig giftig dosis, skal der drikkes omkring 4-5 liter væske. Hvis ikke de adskillige ekstra ture på toilettet får en til at tænke to gange, så er farven på urinen en god indikator på, om du får nok væske.
Et kendt eksempel er fra 2007 i USA, hvor en radioudsendelse ifm. med konkurrencen ”Hold Your Wee for a Wii” betød, at en kvinde døde af vandforgiftning efter have drukket omkring 7-8 liter den dag.
Det sker dog som sagt yderst sjældent, og drikker du 1-2 l vand om dagen, er du langt fra at få en forgiftning.