Hvilken slankekur er den bedste?
Vi har set på nogen af de mest populære slankekure og kommer med et bud på, hvilken er den bedste.
Low Carb High Fat (LCHF)
En LCHF-diæt betyder, at du spiser få kulhydrater og en større mængde fedt. Stivelse og sukker er derfor mindsket i en betragtelig mængde.
At sige at LCHF er en bedre kostsammensætning, det er på baggrund af kulhydrat-insulin-modellen. Siden insulin er et hormon, der fremmer fedtlagringen og hæmmer fedtforbrændingen og er udskilt ved indtagelse af kulhydrat, er logikken at mindske kulhydratindtaget for at undgå noget der lyder som en dårlig opskrift på vægttab.
En fysiologisk tilstand af fedtforbrænding er dog ikke lig med at der forbrændes mere fedtmasse. Din krop vil bruge det, du giver det. Har du lige spist eller spiser du hovedsageligt fedt, vil det øge fedtforbrændingen og det samme gælder for kulhydrat. At kulhydrater skulle være mere fedende end fedt blev sat for en test i en samling af undersøgelser, hvor en diæt på få kulhydrater blev sammenlignet med en diæt på lidt fedt. Der blev ikke fundet en markant forskel på vægttab.
Det er altså muligt at tabe sig både ved at skære drastisk ned på kulhydrat eller fedt.
Ketogen diæt
Nogle vil påstå, at den forrige undersøgelse ikke var tilstrækkelig lav i kulhydrat, og at forsøgspersonerne ikke var i en tilstand af ketose.
En tilstand af ketose forudsætter, at hjernen ikke længere er i stand til at få kulhydrat, og det i stedet må få det fra det, der ligner det mest – nemlig ketonstoffer.
Det er også rigtigt, at der observeres et yderligere vægttab med en ketogen-diæt. Det yderligere vægttab er dog et resultat af at glykogenlagrene (kroppens lager af kulhydrat) er udtømte og dermed også det vand, der var bundet til glykogen. Det bekræfter en undersøgelse, hvor svært overvægtige forsøgspersoner havde et større vægttab på en ketogen-diæt sammenlignet med dem på en almindelig diæt. Der var dog ikke en forskel på tab af fedtmasse. Forskellen i vægttab var på baggrund af at dem på en ketogen diæt havde mindre vand i kroppen.
Faste
Faste er endnu en populær måde at tabe sig på. At undgå mad i 16 timer og derefter spise i otte, 5:2-kuren og komplet faste hver anden dag er nogle af de bedst kendte måder at faste på.
Argumentet for at vælge faste over at være i et dagligt kalorieunderskud er delvis, at der skulle være en større fedtforbrænding og, at insulin, ligesom i LCHF, skulle være en særlig fedtophobende mekanisme. Hvorvidt faste skulle være bedre end et dagligt kalorieunderskud er undersøgt i en samling af undersøgelser. Faste var hverken en bedre eller mindre god måde at tabe sig på.
Det er positivt, da det åbner op for endnu en mulighed at tabe sig på, som passer til dig. Er det nemmere at springe måltider over indtil aftensmad for at få plads til en større portion og chokolade om aftenen? Fint. Vil du hellere spise det, du plejer, men bare mindre af det? Helt fint.
Slankekure fra medierne
Det kan være fristende at hoppe på ugens nye slankekur fra Ekstra Bladets forside. ”Hun tabte jo en hel del kilo på virkelig kort tid!”, tænker du. Sandheden er dog at langt de fleste på selvsamme slankekur ikke får tilsvarende succes. Det bekræfter en interessant undersøgelse, der sammenlignede slankekure med personlige beretninger fra hjemmesider med den samme slankekur i videnskabelige forsøg. Holdt op mod kontrollerede lodtrækningsundersøgelser havde forsøgspersoner et markant mindre vægttab end beretningerne fra hjemmesiden. Faktisk er slankekurene ikke særlig effektive. Det viser en samling af undersøgelser, hvor forfatterne konkluderer, at siden slankekurene er meget restriktive, var størstedelen ikke i stand til at gennemføre det.
Hvad er den bedste slankekur så? Det er den, du kan vedligeholde. Det er den, hvor du laver en gradvis eller komplet kostomlægning, som passer til dig og dine præferencer. Alle førnævnte slankekure har det til fælles, at et kalorieunderskud lægger grund til vægttabet – og altså ikke en magisk sammensætning af hverken makronæringsstoffer eller periodisk faste.