Svømning: Crawl eller brystsvømning til langdistancer?
Nøglen til god langdistancesvømning er effektiv svømning med den rette stilart.
Er kursen mod en halv eller hel Iron Man sat, eller vil du bare gerne i form til at svømme længere distancer i svømning, er du måske allerede stødt på den klassiske udfordring i svømmetræningen: Hvilken stilart er egentligt den mest effektive for mig?
Crawl er ganske vist den hurtigste stilart i svømning, og der er mange måder at udvikle den på, som du kan læse om i "Træningsguide: De 3 vigtigste færdigheder i crawl".
Men for manges vedkommende er brystsvømning lige så hurtigt og måske endda den mest energiøkonomiske af de to stilarter.
Her er fire enkle måder at afgøre, hvilken af de to stilarter der i virkeligheden, er den mest hensigtsmæssig for dig i langdistancesvømning.
Økonomisk svømning: Tæl dine tag
En god måde at vurdere hvilken stilart du bør anvende, når den lange distance venter, er, at tælle antallet af tag pr. bane.
Jeg ser ofte hos både nybegyndere og øvede, at der skal mange armtag og benspark med relativ høj frekvens til pr. bane, når svømningen foregår i crawl, mens brystsvømningen normalt svømmes med lavere frekvens og markant færre armtag og benspark pr. bane.
Hvert enkelt armtag og benspark koster energi, og et godt sted at starte er ved at tælle din tag pr. bane, og dét både i let og langsomt tempo, samt når du svømmer hurtigt og langt.
Stiger antallet af armtag og benspark, når du bliver træt? Hvis du kan holde en nogenlunde stabil taglængde i ”træt” brystsvømning, men omvendt øger antallet af tag pr. bane i opslidende crawl, er sagen klar: Brystsvømningen er mest økonomiske for dig!
Hvilke stilart kan du udvikle bedst muligt?
Har du god tid til at forbedre din svømning, er det relevant at overveje, hvilken af de to stilarter du ender med at være bedst, mest økonomisk og hurtigst i.
Det er ikke givet, at du kan forudsige svaret på forhånd, men relevant er det i al fald at overveje, hvor i træningen du bør lægge de fleste af dine kræfter og engagement.
Skal træningen tilrettelægges til en halv eller hel Iron Man, bør du også overveje hvordan du udnytter tiden i svømmehallen bedst muligt. Det kan du læse om i "Træningsguide til svømning på hal og hel Iron Man".
Gar du kun ganske kort tid til et givent løb eller en distance, og er du ikke sikker på, hvordan du bedst muligt disponerer, bør du teste de to stilarter mod hinanden.
Test af den hele eller halve distance
Skal du eksempelvis tilbagelægge 1900m svømning, og er du i tvivl om disponeringen og hvilken primære stilart, du bør satse på, er det en god idé at teste enten den fulde eller halve distance – og på begge stilarter, og ad flere gange, så du opnår et valid og godt sammenligningsgrundlag.
Testen er enkel: Hvor hurtigt tilbagelægger jeg 950 meter crawl versus 950 meter brystsvømning?
Hvordan føles min krop henholdsvis efter en distance crawl og en distance brystsvømning?
Vær opmærksom på at vurdere andre relevante parametre end blot din sluttid. Vurder eksempelvis hvor tilpas du er efter distancen, hvordan vejrtrækningen forløb undervejs på distancen og om du har haft følelsen af rytme og flow.
Test dit hurtigste gennemsnit
En anden måde at teste på er ved at svømme ’bedste snit’. Eksempelvis 20x50m bedste snit med en fast starttid (fx 1 minut og 10 sekunder) pr. 50 meter.
Har du en træner på kanten med stopur eller ur på hånden, der kan tage tid for dig, kan du på den måde sammenligne din bedste 1000m fordelt på 20x50m i det hurtigst mulige gennemsnit.
Fordelen ved 20x50m fremfor en 1000m uden pause er, at du ved at opdele i 50m-distancer opnår en højere belastning, større fart og måske lidt bedre kvalitet i svømningen, end hvis du tilbagelagde 1000m ud i et.
’Bedste snit’ kan være en fremragende måde at træne og teste din langbanesvømning på.