Kom over din løbeskade: Springerknæ

Har du ondt lige under knæskallen fortil? Så kan det være, at du har springerknæ. Læs mere om problemet her i artiklen, hvor du også får gode råd til at komme det til livs.

Ekspert Max Boderskov forklarer om forskellige løbeskader og giver dig bud på genoptræning. Foto: Max Boderskov

Springerknæ er…

Er en overbelastningsskade i knæskalssenen. Lårmusklen foran på låret går over i sene lige over knæskallen og fortsætter efter knæskallen ned på forsiden af underbenet og sidder fast på en “knold” kaldet tuberositas tibia. Således ligger knæskallen faktisk midt i senens forløb.

Springerknæ findes i senen lige under knæskallen. Hos unge ses smerter desuden også under knæet, hvor det dog ofte er “Schlatters sygdom”, som specifikt er irritation/betændelse i senens hæfte på underbenet.

I og med, at springerknæ er en overbelastning af lårmusklens sene, betyder det altså, at overbelastningen kommer fra en for stor belastning, hvor du bøjer/strækker knæet og skal aktivere lårmusklen.

I løbesammenhæng gør du det jo hver eneste gang, du tager et løbeskridt, men belastningen på området er størst ved enten nedløb eller mange hop.

Hvad er symptomerne?

Smerterne findes ved punktet, som er beskrevet ovenfor – altså lige omkring spidsen på knæskallen. Mærker du efter, vil du formentlig også være øm i dette område.

Som mange andre overbelastningsskader, så er smerterne værst, når du er kold og vil ofte forsvinde mere eller mindre, som du kommer i gang.

Alt afhængig af, hvor slemt det står til, kan du også opleve smerter i dagligdagen – enten konstant eller ved visse aktiviteter; fx når du går på trapper.

Genoptræning: Det kan du gøre

Først og fremmest anbefales det at aflaste området, hvis skaden lige er opstået. I så fald kan lidt hvile måske redde dig ud af problemet i sig selv.

Har problemet stået på i længere tid, skal du formentlig i gang med genoptræning.

Ser vi nærmere på, hvilke øvelser, du kan lave, handler det om at lave øvelser, som styrker din lårmuskel. Her er masser af muligheder, og grundlæggende kan du tilgå det i 3 trin, startende fra trin 1. Søg at lave en gradvis overgang imellem de 3 trin.

  1. Kontrollerede øvelser med let belastning og lav hastighed
  2. Styrkeøvelser med tung belastning og lav hastighed
  3. Eksplosive øvelser med lav belastning, men høj hastighed

Øvelseseksempler

Der findes som sagt mange muligheder. Herunder får du et eksempel til hver af de 3 trin.

1. Squat uden vægt

Her laver du en ganske almindelig squat uden vægt. Du kan starte med at lave øvelsen, hvor du sætter dig på en stol, bænk eller andet og senere arbejde dig hen til at lave en dyb squat.

Dyb squat 1

Dyb squat 2

2. Quad lean back

Her kan du igen justere på sværhedsgraden. Du kan justere belastningen ved at placere dine arme foran, oppe ved hovedet eller over hovedet, og derudover kan du selvfølgelig også styre, hvor langt du går ned – desto længere ned, desto hårdere øvelse.

Øvelsen stiller desuden også krav til smidighed, så her er jo en kærkommen mulighed for både at blive stærkere og mere smidig i samme omgang.

Quad lean back 1

Quad lean back 2

3. Squat jumps

Øvelsen er meget ligetil – i al sin enkelhed handler det bare om at hoppe. Du må gerne gerne gå godt ned i squat’en imellem hoppene, så musklerne får masser at bevægeudslag at arbejde med.

Kan du lave squat jumps uden problemer, kan du herfra progrediere og lave “drop jumps”, hvor du starter oppe på en kasse/bænk, hopper ud, lander på jorden og hopper videre herfra – fx op på en anden kasse eller bare op i luften.

Jump squats 1

Jump squats 2

Er du i tvivl?

Man kan gøre meget selv, og er skaden ikke alvorlig, kan det sagtens tænkes, at du kan komme over den på egen hånd. Det skal dog understreges, at det altid anbefales, at du får skaden efterset hos en dygtig behandler.

Dette gælder i særdeleshed, hvis du er i tvivl – hvad end du er i tvivl om, hvilken type skade det er, eller hvor slemt det står til. En dygtig behandler kan typisk hurtigt finde frem til, hvad problemet er, og hvor “frie tøjler” du bør have i forhold til træningen.

Referencer

  • Kakouris N, Yener N, Fong DTP. A systematic review of running-related musculoskeletal injuries in runners. J Sport Health Sci. 2021
  • Idrætsskadebogen, Ingemann Hansen, T. & R. Krogsgaard, M. (2007)
  • Strauss EJ, Kim S, Calcei JG, Park D. Iliotibial band syndrome: evaluation and management. J Am Acad Orthop Surg. 2011
  • Mellinger S, Neurohr GA. Evidence based treatment options for common knee injuries in runners. Ann Transl Med. 2019
  • Santana JA, Mabrouk A, Sherman AL. Jumpers Knee. 2021