Sådan påvirker forskellig slags kød din krop
Kød inddeles i ’hvidt kød’ og ’rødt kød’, hvor den røde slags ofte er udskældt. Hvordan påvirker dit kødvalg din krop på kort og langt sigt? Og har typen af kød betydning?
Det røde kød stammer fra firbenede dyr som f.eks. okse, kalv, svin, lam, får og ged. Betegnelsen ’rødt kød’ har i denne sammenhæng ikke noget at gøre med, hvor gennemstegt kødet er, men blot hvor kødet stammer fra. Det hvide kød stammer fra fjerkræ som f.eks. kylling, and, gås, kalkun, due og fasan.
De kortsigtede virkninger af kød på fordøjelsen
Det er en udbredt misforståelse, at kød er svært at fordøje og derfor ligger i tarmen og rådner i dagevis. Ligesom alt andet mad, så nedbrydes og fordøjes kød af enzymer i mavesækken og tyndtarmen.
Der, hvor kød adskiller sig fra andre madvarer, er, at det koster meget energi at nedbryde kød. Faktisk bruges op til 20 % af kødets energiindhold på at nedbryde selve kødet, så det kan transporteres fra tarmsystemet og over i blodbanen.
Størrelsen af kødstykkerne i mavesækken og tilberedningsmetoden er afgørende for, hvor meget energi det ’koster’ at nedbryde. Jo mere du tygger kødet, des mindre vil kødstykkerne blive og dermed vil kødet være nemmere at nedbryde. Stegt kød er sværere at nedbryde end kød, der er kogt.
Dog ligger intet kød længere end 12 timer i mavesækken, og det vil derefter passere gennem tyndtarmen forholdsvist hurtigt (som alt andet mad), og til sidst tilbringe 1-2 dage i tyktarmen. Dette sker for alle madvarer, du spiser. Der er således her ingen forskel på, om du spiser hvidt eller rødt kød.
De langsigtede virkninger af forarbejdet kød på sygdomsrisiko
Forskningen tyder entydigt på, at forarbejdet kød øger risikoen for tyk- og endetarmskræft. Forarbejdet kød omfatter kød der er saltet, røget eller tørret, fx bacon, pølser og pålægsprodukter.
Desuden er der forskning der har fundet, at et høj indtag af forarbejdet kød muligvis øger risikoen for kræft i spiserør, mave og bugspytkirtel.
Desuden har en videnskabelig oversigtsartikel fra 2016 vist at indtag på 50 gram forarbejdet kød om dagen øger risikoen for at dø af hjertekarsygdomme med 24%, samt øger risikoen for at få diabetes med 32%.
De langsigtede virkninger af uforarbejdet kød på sygdomsrisiko
Der er endnu ikke fuldstændig klarhed over, hvorfor rødt kød øger risikoen for kræft. Men det handler sandsynligvis om indholdet af hæm-jern i kødet. Jo mere hæm-jern, des rødere kød. Vegetabilske produkter indeholder også jern, det er dog af typen ikke hæm-jern.
Kræftens Bekæmpelse skelner mellem kød, fjerkræ og fisk, fordi de påvirker risikoen for kræft i forskellig grad:
- Kød fra firbenede dyr (rødt kød) øger risikoen for tyk- og endetarmskræft, sandsynligvis på grund af det høje indhold af hæm-jern.
- Fjerkræ (hvidt kød) indeholder langt mindre hæm-jern (og er dermed lysere i farven). Der er ikke noget der tyder på, at hvidt kød øger risikoen for kræft.
- Fisk inkl. skaldyr kan muligvis være med til at forebygge tyk- og endetarmskræft.
Derudover vurderer Kræftens Bekæmpelse, at typen af tilberedning kan påvirke kræftrisikoen. Jo mere du steger dit kød (og andre madvarer), des flere stegemutagener vil der dannes, og des flere kræftfremkaldende stoffer vil du få ind i din krop. Dette gælder for alle typer kød, og også for grøntsager, kartofler, ost mv.
Et god råd er derfor kun at stege/grille din mad til det har en tynd, lys stegeskorpe.
Danskernes indtag af rødt og hvidt kød
Fødevarestyrelsen anbefaler:
- Skær ned på kødindtaget. Cirka 350 gram kød om ugen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Begræns især okse- og lammekød.
- Begræns indtaget af forarbejdet kød mest muligt, dvs. kød, der f.eks. er røget, saltet eller tørret.
Ifølge rapporten ”Danskernes kostvaner 2011-2013” indtager danskerne for meget kød i forhold til anbefalingerne. Kvinder og mænd indtager gennemsnitlige henholdsvis 99 og 172 gram rødt kød dagligt. Derudover indtager kvinder og mænd gennemsnitligt 24 og 29 gram fjerkræ dagligt.
Det er dog vigtigt at understrege, at til trods for at vi bør begrænse indtaget af rødt kød, så er kød fra firbenede dyr gode kilder til protein, vitaminer og mineraler (vitamin B6, vitamin B12, vitamin A, jern, zink, selen).
Hvis du vælger at minimere eller helt udelukke rødt kød fra din kost, så bør du inkludere andre kilder til protein og jern. Fødevarestyrelsen anbefaler at kød erstattes af 350 gram fisk om ugen, hvoraf 200 gram bør komme fra fede fisk (sild, makrel, laks og ørred).