Har du smerter - selvom skaden er væk?

Ondt uden grund

Vi kan have ondt og smerter, uden at der er nogen egentlig skade. Det skyldes, at centralnervesystemet har udviklet en slags overfølsomhed, som gør, at du fortsat kan opleve smerter.

Det drejer sig ikke om at have indbildt ondt - eller som det lidt nedladende bliver kaldt; psykiske smerter. Nej, du har smerter, fordi din hjerne fortæller dig det. Det er derfor reelle smerter. Forskerne kalder det sensitivering eller sensibilisering.

Smerter kan udvikle sig over tid og i værste fald føre til vedvarende og kroniske smerter, hvis du ikke får dem stoppet i tide.

Smertebehandling: Kuren mod smerter

Hvad er så kuren mod smerter? Mekanismerne bag smerter er langt fra fuldt klarlagt. Derfor er det svært at give en præcis opskrift. Men et godt bud er at vende den onde smerte-cirkel ved at genlære hjernen, at alt er OK. Eller i hvert fald så OK, at der ikke er noget at være bange for. Med andre ord: Træn angsten og smerten i jorden.

Lad os først se på, hvad der normalt sker ved fysiske skader.

Smerter er din medspiller

Når du løber inde i en skade, bliver nogle af dine nerver ekstra følsomme i og omkring det skadede område. Det sker både ved akutte skader og overbelastningsskader. Og du får ondt.

Men smerte er faktisk godt. Smerte er et signal om, at du skal passe lidt på. Smerte er altså din medspiller her.

Hjernen styrer smerter

Samtidig sker der et hav af andre ting, når du har fået en skade. Der er ændringer i selve området, hvor skaden er sket, og ændringer i 'ledningssystemet' op til og i vores hjerne.

Populært sagt sidder smerten i vores hjerne. Vi – og kun vi - oplever smerten. Ingen anden kan mærke den.

Det er individuelt hvordan og hvor kraftigt, vi mærker smerte. Og i høj grad afhængig af en lang række faktorer: Er vi bange for smerter - eller kender vi dem? Er vi i en leg eller positiv situation - eller det modsatte? Føler vi os trygge og tror på, at smerten nok skal gå over igen - eller det modsatte?

Knubs i kampens hede

Vi kender alle til at få nogle gevaldig knubs i kampens hede. Det kan være på håndbold- eller fodboldbanen, men vi mærker det stort set ikke eller kun ganske kortvarigt. Vi kæmper videre, mens adrenalinen pumper rundt i kroppen, og hjernen er travlt optaget af legen og kampen.

Først bagefter mærker og ser vi for alvor skrammer og blå mærker. Og så får vi ondt. Nu har hjernen tid og overskud til at registrere, at der da vist er faldet et par gevaldige øretæver undervejs. Men vi kender det og er ikke nervøse for smerterne: "De aftager vel i løbet af et par dage?"

Smerten blinker som diskrete advarselslamper - selvom det da egentlig gør ret ondt - og vi indstiller os på at skulle tage den lidt med ro et par dage.

Smerter på det forkerte tidspunkt

Men hvad nu hvis du har haft lidt for meget om ørene gennem lang tid? Chefen er sur, kæresten er skredet, og guldfisken er druknet. Kort sagt: Det går ikke ret godt.

Heldigvis har du din gode fysik og tænker: "Jeg kan træne mig ud af situationen". Ind til du pludselig får et kraftigt knæk i ryggen og oplever en smerte, som du aldrig har mødt før!

Hvordan vi har det – og hvordan vi tar’ det

I de to situationer, jeg beskriver, er der ikke nødvendigvis så stor forskel på de fysiske skader. De vil med al sandsynlig kunne hele inden for et par uger.

Men hvilken af de to personer har mest behov for støtte? Hvem klarer sig bedst i det videre forløb? Og hvem aspirerer klarest til at dumpe ned i en ond cirkel? Ja, svaret er indlysende – men hvorfor?

Kraftige og vedvarende smerter skal undersøges

Er der mistanke om alvorlig skade eller sygdom, skal det naturligvis undersøges. Det samme skal kraftige og vedvarende smerter.

Når vi ”kun” har med smerter at gøre, må fokus rettes mod dem. Meget tyder på, at tanker og forestillinger om smerter og mulige årsager spiller en større rolle, end mange os tidligere har forestillet os.

Med andre ord skal hjernen genlære, at der ikke mere er fare på færde. At der egentlig ikke er grund til at holde fast i smerterne. Og det er noget af det, som smertebehandling i dag drejer sig om.

Fysisk aktivitet og smertebehandling

Indholdet i en smertebehandling varierer naturligvis meget fra menneske til menneske. Smertebehandling vil altid være individuel. Men der er dog et par elementer, der som regel er med:

• Kom tidligt i gang med smertebehandling, når alvorlig sygdom eller skade er udelukket.
• Sæt gang i fysiske aktiviteter og træning - gerne udendørs i dagslys.
• Analyser de bagved liggende faktorer.