Flere fødevarer, end du tror, er ultraforarbejdet: Sådan spotter du dem
Vi indtager i stigende grad ultraforarbejdet mad såsom burgere og durumruller – men der er også en masse mindre oplagte fødevarer, som hører til den kategori.
Det kommer nok ikke som en overraskelse, at du bør vælge en skive rugbrød og et par gulerødder fremfor kyllingenuggets og pommes frites, hvis du vil leve sundere. Men vidste du, at betegnelsen ’ultraforarbejdede fødevarer’ dækker over meget andet end bare fastfood?
Ifølge fire forskere fra Deakin University, kan alt fra morgenmadsprodukter og yoghurt til proteinbarer og plantebaseret mælk være forarbejdede. Produkterne kan indeholde forarbejdede proteiner og fibre, ikke-kalorieholdige sødestoffer og smagsstoffer.
Af forarbejdede fødevarer kan også nævnes brød, for eksempel skivet toastbrød, færdiglavede saucer og forarbejdet kød, for eksempel pålæg til din rugbrød. Men hvordan navigerer du så, hvis du gerne vil undgå dem.
Kig efter det her på dine fødevare
Du kan med fordel tage et kig på ingredienslisten. Forskerne fra Deakin University nævner to typer ingredienser, der indgår i ultraforarbejdede fødevarer. Hold øje med de industrielle fødevareingredienser, der for eksempel kan hedde vallepulver, inulin, maltodextrin eller fructosesirup. Og de kosmetiske tilsætningsstoffer, som farve- og smagsstoffer, der skal gøre fødevaren mere attraktiv og velsmagende. Eller med andre ord: de ingredienser, vi normalt ikke kan finde i køkkenskuffen derhjemme.
Ifølge Anne Ravn, klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital og forfatter til flere bøger om ernæring, køber vi næsten dobbelt så meget fastfood og takeaway i dag end for 8 år siden – og mange danskere får knap halvdelen af de daglige kalorier fra ultraforarbejdede fødevarer såsom sodavand, slik, snacks og kager.
”Undersøgelser viser, at de hurtige madløsninger giver risiko for dårlig trivsel på den korte bane og en stigning i både overvægt, kræft og hjertekarsygdom på den længere bane,” siger hun og fortæller, at det ikke kræver dramatiske ændringer at få maden i topform.
Hep på rugbrød og gulerødder
Havregryn til morgen, rugbrød til frokost og en gulerod i den ene halvleg og et æble i den anden, mens tørsten slukkes i vand. Det giver proteiner, vitaminer og kostfibre, som tilsammen sikrer, at rugbrødsmotoren, kroppen og hovedet får både benzin og byggesten til bevægelse, trivsel og vækst.
”Rugbrød med pålæg til aftensmad er også hurtig og sund mad, og der er både fuldkorn, fibre og mæthed i skiverne. Og pålægget kan varieres i et væk. Havregryn med mælk ligeså – med en slikagtig topping til lækkersulten og den sundere med for eksempel frugt i tern til den store sult,” siger Anne Ravn.
Spis mere rigtig mad
- Vælg gerne industriproduceret fuldkornsbrød, færdigsnittede grøntsager, dåsefrugt etc. – mad må gerne være bekvemt, alt behøver ikke være hjemmelavet eller helt friskt.
- Er du lækkersulten, så smør nogle skiver rugbrød med pålægschokolade eller peanutbutter og klap sammen og tag med på farten.
- Erstat sukkerholdige snacks og energidrikke med frugt, nødder og hjemmelavede energibarer.
- Vælg fødevarer i deres mest naturlige form, når det er muligt: Kartofler i stedet for pommes frittes, nødder i stedet for Snickers, banan i stedet for bananchips.
- Gå efter mad med det grønne nøglehulsmærke og det orange fuldkornsmærke, når du køber ind.