Åbent vand-svømning: Tænk før du svømmer

Glæd dig til en tur i bølgen blå! Men der er visse ting, du lige skal have i baghovedet...

Når først det hele spiller, er åbent vand-svømning en rigtig god oplevelse. Foto: Colourbox

Over de seneste år er der dukket rigtig mange svømmere op ved de danske strande, fjorde, søer og åer. Åbent vand-svømning er blevet populært igen efter at have været ugleset i hen ved et halvt århundrede.

Alle kan være med, men der er en række forhold man skal forberede sig på inden man hopper i bølgen blå.

Læs også: Open Water: Springet fra svømmehallen

Vandtemperatur, farvand, udholdenhed og sikkerhed er bare nogle af de faktorer, som du skal tage stilling til, inden du beslutter dig for at tage din svømmetræning udendørs. Derfor er det vigtigt, at du stiller dig selv følgende spørgsmål:

Se også: Åbent vand: Se de 8 sikkerhedsråd!

Hvor følsom er jeg overfor koldt vand?

Vandtemperaturen er en udfordring for alle åbent vand-svømmere på vore breddegrader. Nogle trives med de lave temperaturer, mens andre vælger at have en meget kort udendørssæson.

Læs mere: Open Water: Planlæg din svømmetur

Uanset hvilken gruppe du tilhører, er det vigtigt, at du har en ide om, hvad din grænse er, og at du gør dig klart, hvilket udstyr du har brug for til at imødegå kuldepåvirkningen fra vandet.

Hvordan er forholdene der, hvor jeg skal svømme?

Undersøg stranden, fjorden, bugten, søen eller hvor du nu vælger at svømme på forhånd. Er der særlige strømforhold? Er der trafik fra skibe og/eller mindre både? Er der lavt vand eller dybt? Hvilken rute svømmes?

Læs mere: Open Water: Sådan svømmer du i store bølger

Forberedelse er essentielt for at undgå ubehagelige overraskelser. Det er også vigtigt, at du har en ide om topografien (beskrivelse og opmåling af områder og landskaber) langs den udvalgte strækning, derved kan du på forhånd lægge dig fast på en række fikspunkter, der kan hjælpe dig med at følge den valgte rute.

Hvor langt kan jeg svømme?

Et spørgsmål, som kun du kan svare på. Dog er det næsten sikkert, at du ikke kan svømme lige så langt i åbent vand som i en svømmehal. Det skyldes blandt andet ovennævnte faktorer som vandtemperatur, strøm og geografi - men også en snærende våddragt kan påvirke din svømning.

Læs mere: Open Water: Lær at orientere dig

Hvordan sikrer jeg mig mod ulykker?

Sikkerheden er vigtig, når man skal svømme i åbent vand. Det handler om det rette udstyr, om planlægning og om ikke at være alene.

Læs meget mere om sikkert udstyr: Open Water: Ultimativ guide til udstyr

Som du nok kan fornemme, er der mange ting at tænke på, hvis du ønsker at give dig i kast med svømning i åbent vand. Men tøv ikke med at give dig i kast med projektet – det er nemlig rigtig sjovt og udfordrende.