Løb eller gå gennem Nationalmuseet, Det Kgl. Bibliotek og Tivoli
Kom med til DAC Arkitekturløbet, hvor du vil opleve den København på en ny måde.
Vil du opleve den fantastiske arkitekturby København på en ny måde. Så tag venner eller familie under armen og vær med, når Dansk Arkitektur Center - DAC i samarbejde med DGI Storkøbenhavn og Københavns Kulturkvarter sætter rammerne for et event gennem byens mest inspirerende arkitektur.
Ingen tidstagning - fokus på oplevelsen
DAC Arkitekturløbet er et event, hvor du helt ekstraordinært får mulighed for at løbe eller gå gennem normalt lukkede passager, på stier og trapper, i haver og parker, historiske bygninger og smukke museer – uden tidtagning.
Udelukkende med fokus på dansk arkitektur i særklasse. Omgivelserne er lige inspirerende, om du løber 5, 10 eller 15 kilometer i timen. For dansk arkitektur byder på oplevelser i den absolutte verdenstop. Oplevelser der bare venter på at blive opdaget.
TILMELD DIG DAC ARKITEKTURLØBET 2019 HER
Det kommer du til at se
Løbet skydes i gang ved BLOX, hvor du og resten af feltet fortsætter ud på 5 eller 10 km-rute, særligt udvalgt af DAC, DGI og Københavns Kulturkvarter.
Ruten byder på en perlerække af byens smukkeste bygninger – med helt exceptionelle muligheder for at løbe eller gå gennem bygninger, der til dagligt er lukket for offentligheden.
På turen vil du komme gennem BLOX, Nationalmuseet, Kongernes Lapidarium, læsesalen på Det Kgl. Bibliotek og mange flere af Københavns fantastiske bygninger og gader.
Så tag løbeskoene på, tag venner eller familie under armen og oplev byens arkitektur på en helt ny måde. Men skynd dig - der er begrænsede pladser til løbet.