Gåteknik: Brug svingkraft og fjedring

Hvis du trækker armen lidt tilbage og giver slip, svinger den fremad. Det er svingkraft. Hopper eller stamper du ned i gulvet, får du en fjedrende kraft retur op gennem kroppen, ligesom når en bold rammer gulvet og hopper op. Fjedring.

Svingkraft og fjedring er naturlige bevægelseskræfter. Når vi går, udnytter vi disse bevægelsesenergier, og de hjælper os fremad, - hvis altså vi lader dem gøre det.

Er kroppen fastlåst, kan bevægelseskræfterne ikke hjælpe os så meget, forklarer bevægelsespædagog og bevægelsesvejleder Lisbeth Olesen, der laver kurser i gåteknik hos bl.a. Ældre Sagen og på flere aftenskoler.

”I styrketræning træner du maven, ryggen og lårene hver for sig. Men at gå er en organisk, sammenhængende bevægelse, hvor musklerne skal samarbejde. Svingenergi og fjedring fremmer det at gå godt,” siger hun.

”Når bevægelseskræfterne får lov at være med, falder kroppen ligesom på plads, og så bliver folk begejstrede for at gå. De smiler - det føles simpelthen godt.”

Svingkraft: Når benet svinger fremad

Modsat hvad man måske skulle tro, skal du ikke føre benet fremad, når du går. Du skal føre det bagud:

”Forestil dig, at du står på løbehjul. Du sætter foden i jorden, skubber bagud, og når du sætter fra, giver foden et svip bagud og op, så du viser fodsålen. Benet svinger selv frem, og foden lander i jorden,” siger Lisbeth Olesen og tilføjer, at løbehjulsbevægelsen giver en god fornemmelse af, hvad svingkraft er.

”Mange tror, de skal trække eller føre benet frem med musklerne. Men så kommer foden ofte for langt frem, og der bliver ubalance i leddene. Det kan give overbelastede knæ og hofter,” forklarer hun.

Vil man gå hurtigt, skal man ikke ’sætte det lange ben foran’ og tage længere skridt, men i stedet føre benet længere bagud.

Armene svinger også selv

Armene skal heller ikke trækkes fremad. De skal føres bagud. Slip - så svinger de selv frem.

Armene har en stabiliserende og afbalancerende funktion for kroppen, når du går. Lidt forenklet kan du forestille dig, at når modsatte arm og ben bevæger sig, afbalancerer de hinanden inde omkring rygsøjlen.

”Jo bedre armsving, jo mere er musklerne inde omkring rygsøjlen aktive. Prøv som et forsøg at holde armene fuldstændigt i ro, når du går. Så kompenserer kroppen med fejlbevægelser: Den drejer sig fra side til side, bevæger sig i ryk, eller du kan få en vraltende gang. Armsvinget betyder meget for at gå godt,” siger Lisbeth Olesen.

Der er meget stor forskel på oplevelsen af at gå ved at føre arme og ben bagud og give slip, og dermed udnytte den naturlige svingkraft, sammenlignet med at løfte eller trække arme og ben fremad. Det sidste er, med Lisbeths ord, noget rod rent bevægelsesmæssigt. Det er for hårdt, og det kan give overbelastningsskader.

Fjedring: En energi op gennem kroppen

Den anden vigtige bevægelsesenergi er fjedring. Når du træder ned i jorden, kommer der en kraft eller energi retur op gennem kroppen. Lidt som en bold, der hopper op.

Fjedringen ligger i spændstigheden fra fodsålen gennem fodled, knæ, hofter, ryg og nakke til toppen af hovedet. Den er et tegn på, at musklerne arbejder sammen.

”Der skal være et tryk nedad, for at der kommer en energi opad. Men hvis man er lidt mentalt klemt eller opspændt, tør man ikke altid træde foden godt ned i jorden, når man går. Så får man en mere listende og forsigtig gang,” forklarer Lisbeth Olesen.

Der skal altså et godt afsæt til. Træd ned, som om du trådte på en pedal, og lad vægten rulle hen over foden, så du sætter af med forfoden og tæerne. Tænk på, at folk bag dig skal kunne se din fodsål, inden benet svinger frem af sig selv.

”En fjedrende gang er en rask og glad gang. Den har en mental påvirkning, for måske plejer man ikke at gå sådan og er ude af sin komfortzone. Ofte er folk overraskende over, hvor meget det rykker mentalt at gå lidt anderledes. Det bliver en gang med selvtillid,” siger Lisbeth Olesen.