Guide: 10 trin til en god løbestil

Læs idrætsfyssens gode råd om løb: Sådan får du en bedre løbestil.

Du kan løbe hurtigere og undgå mange løbeskader, hvis du har en god løbestil. Foto: Colourbox

1: Løb på en linje

Løb lige. Løb på – eller næsten på – en linje.

2: Hold dit bækken rigtigt

Hold dit bækken vinkelret på kroppen. Læs mere:
Hold dit bækken stabilt under løb

3: Slap af i benene

Vær afslappet i ankel, ben og knæ.

4: Træk vejret fra maven

Dit åndedræt skal ikke ligge i øverste del af kroppen, men komme helt fra maven.

Læs mere: Forsker: Alt det vi (ikke) ved om løbeskader

5: Sæt ikke af med tæerne

Hvis du sætter af med tæerne, bliver der påført meget store belastninger på nogle små vævsstrukturer i foden. Så sæt af fra midtfoden. Det kan godt være tæerne, som slipper underlaget sidst – de skal bare ikke stå for "afsæts-kraften".

6: Land midt på foden

Når du lander, så prøv at lande midt på foden, evt. lidt på ydersiden.

Læs mere: Løb: Sådan lander du bedst på jorden

7: Arbejd med dit tyngdepunkt

Land under kroppens tyngdepunkt, ikke foran.

8: Kroppen skal hælde lidt fremover

Hæld lidt fremover, helt nede fra anklerne (lidt som i skihop).

9: Hold armene rigtigt

Dine arme må ikke krydse kroppens midtlinje.

10: Løb med høj kadence

Tag mange hurtige skridt, dvs. løb med høj løbe-kadence (80 – 90 slag pr. fod/minut) og korte skridt.