Meniskskade i knæet?

Han, en veltrænet mand på omkring 40, kommer let haltende ind i klinikken. Og med lidt besvær får han sig sat ned, mens han fortæller historien om den løbetur, hvor han gled og vred om på det ene knæ. Knæet blev tykt og hævet, men det er næsten væk nu. Det skete for nogle uger siden.

I mellemtiden har han fået konstateret en meniskskade ved en MR-scanning. En læsion på den indvendige menisk i det venstre knæ, kan jeg læse i beskrivelsen fra scanning.

Når knæet bøjes, trækker lårbenskoglen meniskerne lidt bagud, de strækkes, og samtidig kan knæet dreje lidt i den bøjede position.

Knæet bliver altså mere bevægeligt, men også mere ustabilt i den bøjede stilling.

Læs også: Genoptræning af knæ efter en skade

Hvis nogle af de styrende og stabiliserende strukturer – ledbånd, korsbånd og alle musklerne omkring knæet – ikke når at reagere hurtigt nok, fx ved et fald, er der risiko for et uheldigt vrid af eller tryk på meniskerne. Og det kan medføre skade, revne eller flænge i meniskerne.

Se lige tiden lidt an

”Lægen siger, at jeg først skal se tiden an et par måneder. Og at jeg sku’ se en fysioterapeut først,” siger han og kigger en anelse bebrejdende på mig – næsten som om jeg var medskyldig for skaden.

Egentlig drejer det sig nok mest om, at han havde forventet, at han straks skulle have været opereret.

”Og den ér jo gået i stykker, så hvordan kan du hjælpe mig?” spørger han.

”Tja… jeg kan ikke trylle, men din krop er en fantastisk heler, og den får rigtig meget, også mange meniskskader, til at fungere igen, når du giver den de rette betingelser og træning. Og det sidste kan jeg hjælpe dig med,” svarer jeg.

Både erfaringer og undersøgelser viser, at meniskskader kan hele. Og det at vente, kombineret med øvelser og træning kan være en lige så god – eller måske bedre –løsning end operation.

Læs også: Genoptræning efter ankel-skade

Problemet er, at meniskskader er voldsomt forskellige, både med hensyn til sværhedsgrad, og hvor i menisken skader sidder. Det er nemlig sådan, at der er blod- og nerveforsyning til den yderste del af menisken, og de dele kan derfor hele i modsætning til de inderste dele.

Til gengæld kan vi ikke føle smerte fra de inderste dele. Desuden kan det spille en rolle, hvor kraftigt lårbenet trykker ned på området.

Og det vil være forskelligt, alt efter hvilken stilling eller aktivitet vi er i gang med.

Varierende grad af hjulben (knæene falder udad) eller kalveknæ (knæene falder indad) har også betydning for, hvor vi placerer mest vægt inde i knæet. Så alt i alt har vi at gøre med lang række faktorer og variationer.

Vi lægger en plan

Jeg undersøger knæet, og vi finder sammen ud af, at nogle stillinger og bevægelser gør ondt, andre gør ikke.

Lige nu gør det ondt, når han strækker knæet fuldt eller bøjer det mere end ca. 90 grader. Desuden gør det ondt, når knæet falder udad under små knæbøjninger, men ikke når han styrer knæet lige hen over foden.

Vi går sammen i fitness-lokalet og finder også her ud af, at en række øvelser faktisk udmærket kan lade sig gøre uden – eller næsten uden – at det gør ondt. Og herudfra lægger vi sammen en plan.

Læs også: Sådan undgår du løberknæ

Ved at lave øvelser og træne på måder, som ikke gør ondt eller føles direkte ubehageligt, kan man træne knæet. Eller rettere hele benet og resten af kroppen, som knæet er en naturlig del af og fungerer sammen med.

Lidt firkantet udtrykt kan man sige, at det drejer sig om at træne alt det omkringliggende væv og samtidig give kroppen lov til at hele skaden. Og gradvist, som skaden heler, kan der lægges mere og mere belastning på det område, hvor skaden har været.

Og tiden går

”Det går faktisk bedre og bedre,” fortæller min klient, da jeg ser ham tre måneder senere.

Han kan endnu ikke bøje knæet helt, men noget mere end før. Og på trods af et par op- og nedture er det gået godt og jævnt fremad med træning. Lidt henne i konsultationen afslører han, at han også har været ude og løbe et par ganske korte ture.

Læs også: Av mit knæ: Forreste knæsmerter

Egentlig er jeg ikke overrasket, fordi knæets bevægebane under løb ikke når ud i helt strakt position og kun til en let bøjet stilling, og det har hele tiden været en bevægelse, som ikke gjorde ondt i hans tilfælde, når han styrede sit knæ hen over foden.

Vi aftaler den fortsatte træning, som meget ligner det, han startede med, blot gradvis mere intensivt og tungere. Desuden med mere og mere løb.

Et år senere

Han mærker nu meget lidt til meniskskaden og føler sig slet ikke generet af den i det daglige. Kan strække og bøje fuldt. Og han løber næsten som tidligere.

At hans meniskskade ikke skulle opereres er selvfølgelig åbenlyst. Situationen og skaden kunne have været en ganske anden, hvor operation var nødvendig og den bedste løsning. Men vent lige lidt.

Få nyheder om skader og behandling – få vorespuls.dk’s nyhedsbrev: Tilmeld dig vorespuls.dk’s nyhedsbrev