Forsker: Alt det vi (ikke) ved om løbeskader

Du kan løbe for meget. Og for lidt. Begge dele kan det være årsag til løbeskader. Det kan lyde paradoksalt, men det er blandt de fund, som forskere på Aarhus Universitet har gjort.

Det første, fordi du ikke har opbygget tilstrækkeligt stærkt væv, som kan klare de belastninger, som din – for store - træningsmængde giver. Det andet gør sig gældende, når du deltager i motionsløb, som stiller væsentlig højere krav til kroppen end den, som du har bygget op gennem din – for lille og utilstrækkelige – træningsmængde. Lidt firkantet udtryk.

Læs mere: Sådan undgår du løberknæ

"I virkeligheden ved vi meget lidt med sikkerhed omkring forebyggelse af løbeskader," siger Rasmus Ø. Nielsen, som er fysioterapeut og forsker ved Århus Universitet, men han tør dog pege på nogle tendenser.

Rasmus Ø. Nielsen har sammen med et hold af forskere udført omfattende undersøgelser omkring årsager til løbeskader, og han er én af de forskere, som ved allermest om disse skader. Men som alle gode forskere er han ikke særlig meget for at udtale sig kategorisk eller firkantet om sin forskning.

Alene at tale om 'løbeskader' som et samlet begreb er jo vanskeligt, fordi vi har at gøre med en lang række forskellige skader. Og vidt forskellige sværhedsgrader af disse skader. Plus at de, skaderne, er knyttet til løbere, som igen er en særdeles uhomogen gruppe – kropsbygning, alder, løbeerfaring, udstyr og løbesko, livsførelse og så videre…

Læs mere: Akillessene: Løberens ømme punkt

Træningsmængde og træningsbelastning

Vi kan alligevel presse lidt mere ud af vores gode forsker, som blandt andet fortæller, at "træningsbelastningen ser ud til at være afgørende for udviklingen af løbeskader."

Det falder jo vældig godt i tråd med, hvad vi i øvrigt ved om træning og belastninger, nemlig, at vi skal starte på det niveau, vi nu er. Og herfra bygge gradvist op i takt med at vores forskellige væv bliver stærkere. Kroppen adaptere sig til de belastninger, som vi udsætter den for over tid. Med andre ord, har vi ikke løbet i flere år, må vi starte helt fra bunden med ganske få kilometer og gerne kombinere gang og løb. Så godt, så langt.

Læs mere: Betændelse: Kroppens svar på din skade

Omvendt kan en for lille træningsmængde også være et problem, ifølge forskeren. Hvis man for eksempel gerne vil løbe marathon, altså lidt over 42 kilometer, så dur det ikke, at éns træningsmængde er mindre en 30 kilometer om ugen i optræningsfasen. Det tyder en del af den forskning, som Rasmus Ø. Nielsen har været med i, nemlig også på.

Det bør måske heller ikke komme helt bag på os, fordi vi ved noget om, at kroppen indretter sig på den type af belastninger, som vi udsætter den for. Med andre ord, hvis vi gerne vil løbe langt, så må vi også træne langt. For nu igen at være lidt firkantet…

Langt eller hurtigt løb – forskellige skader

Desuden tyder noget på, ifølge Rasmus Ø. Nielsen, at vi udvikler forskellige skader, alt efter, om vi løber for langt eller for hurtigt. Det første sker med lav intensitet i lang tid, det andet med høj intensitet over kort tid. I begge tilfælde bliver belastninger sammenlagt for store, men sætter sig og giver problemer forskellige steder i fødder og ben.

Læs mere: Farlig løbeskade: Træthedsbrud

'Forreste knæsmerter', 'løberknæ' og problemer med knæskalssenen ser ud til at være relateret til de lange løb. Mens akillessene- og lægmuskelproblemer, plus overbelastning af svangsenen relaterer sig til høj intensitet i løbet, for eksempel intervaltræning.

Placering af løbeskaden kan på derfor giver os et hint om, hvad årsagen kan være, og hvad vi skal tage fat i undgå skaden. Men igen er det tendenser, så heller ikke her kan man være firkantet.

Læs også: Skadet? Bliv ven med din smerte

Højt BMI og tidligere skader

Ikke helt overraskende fandt Rasmus Ø. Nielsen også en sammenhæng mellem et højt BMI, altså overvægt, og udviklingen af løbeskader. At man som overvægtig må gå lidt mere varsomt til værks, fordi det er kropsvægten, vi flytter på, når vi løber, virker jo også umiddelbart logisk.

Endvidere konstaterede forskerne en sammenhæng mellem tidligere skader og risikoen for løbeskader. Også selvom de tidligere skader ikke havde med løb at gøre. Under alle omstændigheder har tidligere skader givet en periode med inaktivitet og dermed svagere fysik, som en mulig sammenhæng.

Læs mere: Skader: Sådan behandler du en springhofte

Hertil kommer så hele diskussionen om løbestil, forskellige fodtyper og løbesko. Igen en kæmpe rodebunke af faktorer. Det spiller sikkert også en rolle, det er blot vældig vanskeligt at sige, hvor stor en rolle. Rasmus Ø. Nielsen hælder tydeligt til, at det er træningsbelastningen eller pludselige ændringer i eksempelvis sko, underlag og eventuelt kupering terræn, som er af afgørende betydning.

En "forsigtig" konklusion er, at løb og løbetræning følger de gængse træningsprincipper: For lidt eller for meget fordærver alting. Og det kan forskerne nu bekræfte os i.