Vabler - sådan klarer du dem

Prik kun hul på en vabel, hvis den generer. Det er vigtigt at ændre trykket på vabel-området, så den ikke bliver værre.

Vabler opstår, når friktion skaber bevægelse mellem død overhud og levende underhud. De små bindinger mellem hudlagene brister. Foto: Colourbox

Vabler kan ødelægge din træning eller et vigtigt løb, som du har trænet op til i flere måneder. Men man kan godt træne med en vabel, hvis man forbinder den rigtigt.

Vabler opstår på grund af friktion

En vabel opstår, når der er friktion i et hudområde. Friktionen rykker i den døde, forhornede overhud, så der bliver bevægelser imellem overhuden og den levende underhud.
De to hudlag hænger sammen via nogle små bindinger. Når der rykkes så meget i dem, at de brister, løber der væske ind imellem hudlagene. Og så er der en vabel.

Det tager som regel 1-3 uger, før huden er helet efter en vabel. På særligt tyk hud kan det tage længere tid.

Prik kun hul, hvis vablen generer

Væsken i vablen er god beskyttelse for underhuden. Den gør, at det heler hurtigere. Derfor skal du kun prikke hul på vablen, hvis den generer, fortæller idrætslæge Jakob Grønnebæk Rhode.
»Hvis du prikker hul, så gør det så sterilt som muligt, så du undgår infektioner. Vask foden rigtig godt, sprit vablen af, og brug en kanyle fra apoteket til at prikke hul med. En synål kan let føre bakterier ind til den rå underhud,« råder han.

Prik to huller de rigtige steder

Et godt fif til vabler fik Jakob Grønnebæk Rhode af en jægersoldat, som han løb sammen med:
»Prik to huller på hver side af vablen. De skal placeres sådan, at når vablen får et tryk, f.eks. når foden rammer jorden, så bliver væsken trykket ud i begge sider af vablen. Det kræver en forbinding eller et plaster, som kan absorbere væsken,« råder han. Det kan Compeed og andet forebyggende vabelplaster ofte ikke.

Forbindingen eller plasteret må ikke sidde fast ovenpå vablen, men kun rundt om den, så der ikke kommer skidt ind til såret.
Klip endelig ikke ”låget” af vablen: Så har den rå underhud ingen beskyttelse, og det tager lang tid for den at læge.

Udjævn trykket rundt om vablen

Trykket på huden omkring vablen skal ændres, for ellers bliver den værre, når du træner. Man kan købe nogle ”skumgummiplader” på apoteket, som kan klippes i facon til området omkring vablen, og som klæber til huden. Pladen er ca. en halv centimeter tyk og fordeler trykket godt.

»Man kan godt løbe med en vabel, hvis man har en god forbinding og har fordelt trykket. Så må man skaffe sig plads i skoen til det. Men hvis vablen gør så ondt, at det kræver smertestillende piller at løbe, så lad være og giv den ro,« råder Jakob Grønnebæk Rhode.

Brug samaritter ved konkurrencer

»Under en konkurrence må man gøre op med sig selv, hvor langt man skal løbe, og hvor lang tid, man vil bruge for at få behandlet vablen. Alle samaritter har sterile kanyler, hæfteplaster og de trykaflastende skumplader, og hvis man bruger fem-ti minutter på at få lavet en god forbinding og ændret trykket, kan man ofte løbe videre, uden at vablen gør ondt,« påpeger Jakob Grønnebæk Rhode.

Forebyg vabler med plaster

Det elastiske Leuko-plaster, som kan købes på apoteket i en rød rulle i flere bredder, er godt til at forebygge vabler med.

Sæt plasteret på huden på det sted, hvor du har en mistanke om, at du kan få en vabel. Det klistrer meget, men det bliver siddende, selv om det bliver vådt, og det er så elastisk, at det tilpasser sig friktionen på området.

Sportstape kan bruges på samme måde, men det er ikke elastisk. Compeed har også nogle vabelforebyggende plastre, som skaber et godt miljø for huden under plasteret. Ofte klistrer de dog ikke så godt og må sættes fast med ekstra tape, og så er de dyre.