Hvorfor tager nogle nemmere på end andre?

Nogle kan spise lige hvad de lyster, uden at tallet på vægten ændrer sig - mens andre blot skal kigge på et stykke kage, og så stiger vægten. Hvorfor det? Det kigger vi på her.

Førhen var det en fordel at trække så meget energi ud af maden som mulig. Men i dag oplever meget få danskere madmangel, og så kan det godt være en ulempe Foto: Colourbox

Svaret på, hvorfor nogen tager lettere på en andre, findes muligvis i en eller anden grad i vores tarmbakterier.

Læs også: Sådan føles det i kroppen, hvis du mangler jern

De påvirker mange aspekter af vores sundhed og velbefindende, og det tyder  på, at sammensætningen af vores tarmbakterier har indflydelse på, hvordan vi nedbryder den mad vi spiser og vores kropsvægt.

Lad os tage et kig på, hvad forskningen har fundet ud. Du kan læse i faktaboksen, hvilke personer var med i forskningen.

Det førte til resultaterne

Forud for selve forsøgsdagen skrev deltagerne ned, hvad de spiste, og forskerne kunne beregne deres energiindtag og indtag af makronæringsstoffer (bl.a. kulhydrater, kostfibre, fedt og protein).

Læs også: Hvorfor får jeg forstoppelse?

Alle forsøgspersoner afleverede en afføringsprøve til forsøgsdagen, hvorefter forskerne kunne fastsætte hvor meget energi, der var i afføringsprøven, antal celler og sammensætningen af forskellige tarmbakterier i prøven.

Forskerne målte også hvor lang tid, at maden befandt sig i tarmsystemet, transittiden, som er tiden fra maden befinder sig i mundhulen frem til, at maden forlader kroppen som afføring.

Inden studiet gik i gang, troede forskerne, at jo længere tid maden befinder sig i tarmene, jo længere tid, vil tarmbakterierne have til at nedbryde maden, og jo mere energiekstraktion. Det ville i så fald betyde, at du vil få mere energi ind i kroppen. Bruges den ekstra energi ikke, vil den være i energioverskud og tage på i vægt over tid. Men forskerne fandt faktisk det modsatte.

Læs også: Sådan påvirker din kost dannelsen af nyresten

Derfor har tarmbakterier effekt på kropsvægt

Efter analyse af afføringsprøverne inddelte forskerne forsøgspersonerne i tre grupper ud fra sammensætningen af deres tarmbakterier. De fandt, at cirka 40 % af forsøgspersonerne hørte til en særlig gruppe, der gennemsnitligt trak mere energi ud af maden end de resterende 60 % af forsøgspersonerne i de to øvrige grupper.

Afføringsprøverne hos de 40% var domineret af B-typen (særligt bacteroides-bakterier). Disse bakterier er kendetegnet ved at være særligt effektive til at trække næring ud af maden. Desuden havde forsøgspersonerne i denne gruppe en lavere diversitet i tarmbakterier generelt sammenlignet med de resterende forsøgspersoner.

Yderligere fandt forskerne, at transittiden var kortere hos de 40% af forsøgspersonerne. Samtidig viste det sig, at denne gruppe af forsøgspersoner havde mindre energi i afføringen, hvilket ikke kunne forklares med kostindtag, kostfiberindtag eller antallet af tarmbakterier. Forskerne fandt altså det modsatte af, hvad de havde forventet.

Læs også: 5 positive effekter ved at skære ned på dit sukkerindtag

Desuden fandt forskerne, at de 10 % af forsøgspersonerne, der trak mest næring ud af maden, vejede gennemsnitligt 10 % mere end de resterende forsøgspersoner, svarerende til omkring 10 kg.

Det fandt de ud af

Før i tiden var det en fordel at kunne trække så meget energi ud af maden som mulig, når der for eksempel var mangel på mad. Men i dag oplever meget få danskere madmangel, og så kan det godt være en ulempe, hvis du er en af dem med en bakteriesammensætning, der effektivt trækker næring ud af maden. For på den måde vil der mere energi til stede i kroppen, og hvis den ikke bruges, vil den ekstra energi blive lagret som fedt.