Forskere har opdaget gen med betydning for din levetid
Et gen, der kan forlænge dit liv? Den er god nok. Forskere har opdaget OSER1-genet, der hjælper til et længere og sundere liv for dyr og mennesker - og det kan få betydning for fremtidens medicin.
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget et gen, der har stor betydning for, hvor længe vi lever. Genet, der kan øge levetiden – en såkaldt pro-longevity factor – findes i flere forskellige dyr. Både i bananfluer, en særlig rundorm og i mennesker, viser det sig. Og netop det faktum, at genet findes i mange dyr, er centralt for, at den nye forskning også gør sig gældende hos mennesker.
”Alle dyr og mennesker har et gen kaldet OSER1. Vi har opdaget, at genet hjælper dyr til at leve længere og sundere – og at genet også har betydning for menneskers levetid samt evnen til at få børn. Lige nu arbejder vi på at forstå, hvordan genet virker i mennesker, så vi på sigt kan udvikle lægemidler og behandlingsformer, der retter sig mod OSER1-genet,” siger postdoc Zhiquan Li, der er en af førsteforfatterne bag studiet.
Studiet er det første, der viser, at OSER1 har stor betydning for aldring og levetid. Når et gen er forbundet med et længere og sundere liv, mindskes risikoen for tidlig aldring og aldersrelaterede sygdomme. Ved at studere, hvordan genet fungerer i både menneske- og dyreceller, kan man lære mere om, hvordan mennesker ældes og forbliver sunde.
”Vi arbejder lige nu på at forstå, hvad OSER1 betyder hos mennesker. Forhåbentligt vil vi i fremtiden kunne give viden om, hvilke aldersrelaterede sygdomme og aldringsprocesser, OSER1 har betydning for,” siger Zhiquan Li og påpeger, at opdagelsen af genet har givet os mulighed for at forstå menneskets levetid bedre.
Sådan gjorde de
Forskerne fandt genet ved først at undersøge en større gruppe proteiner og gener – og opdagede at de kunne påvirke 10 af genernes levetid, når de påvirkede deres udtryk. Et af de gener, hvis levetid blev påvirket mest, var OSER1, og derfor valgte de at fokusere på det.
Genet findes i flere forskellige dyr, heriblandt bananfluer og en særlig orm – og i mennesker. Derfor undersøgte man genet og koblede data fra dyremodellerne i studiet til den gruppe mennesker, der også indgik i studiet. De næste skridt tages nu, hvor man arbejder på at forstå, hvad OSER1 betyder hos mennesker.