Faste i perioder eller lang tid?

Faste kan booste dit stofskifte. Der er dog flere varianter af faste, og det kan være svært at finde ud af, hvad der er op og ned.

Der er både nogen, der vælger ikke at spise i et længere stykke tid af dagen, og nogen, der faster flere dage i streg. Men hvad er fordelene egentlig ved faste? Og er der noget, man skal være påpasselig med?

Læs også: Bør du træne fastende for at forbrænde fedt?

Alle faster periodisk

Der findes to overordnede typer af faste: periodisk faste og længerevarende faste.

Periodisk faste er, når du deler dagen op i perioder, hvor du ikke spiser - og perioder, hvor du spiser. Dette gør vi alle helt naturligt, da vi for eksempel ikke spiser, mens vi sover. Periodisk faste handler altså om at forlænge den ikke-spisende tid ind i dagtimerne, hvor du ellers normalt ville spise.

Ved periodisk faste vil du typisk fjerne nogle af måltiderne enten i begyndelsen af ​​dagen eller sidst på dagen. Et godt eksempel er 16-8 faste, hvor du faster i 16 timer af døgnet, så du altså kun spiser i de resterende otte timer og dermed er nødt til at samle alle dine måltider indenfor denne tidsramme.

”Periodisk faste har blandt andet den fordel, at det kan hjælpe med at give din krop og særligt din fordøjelse en ordentlig pause. Der er mange mennesker, der, hvis de ikke er opmærksomme på det, spiser hen over 12 timer om dagen. Hvis du begrænser dette til seks eller otte timer, hjælper du dit stofskifte med at få bedre tid til at regulere sig selv, få en pause og derefter reagere mere passende, når der kommer mad ind,” siger Philip Ruppert, der er postdoc på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved SDU, hvor han forsker i kroppens omsætning af energi.

Læs også: Hvile er vigtig: Sådan bygger du kroppen op

Han påpeger, at periodisk faste ikke rigtig har negative konsekvenser, fordi du stadig får spist hver dag - bare i kortere tid.

Mindre energi, men større effekt

Ved længerevarende faste spiser du ikke på noget tidspunkt af døgnet i op til flere dage. Selv faster Philip Ruppert i op til syv dage i streg én gang om året.

Hvis du vælger at faste længerevarende, er rådet fra Philip Ruppert at lægge fasten i en periode, hvor du har tiden til det – eksempelvis ikke før en eksamen, eller hvis du har en intens arbejdsuge forude.

”Det er ikke sådan, at hvis jeg faster, skal jeg ligge i sengen i syv dage og slet ikke være aktiv – men du har mindre energi, mens du faster,” siger han og tilføjer:

Læs også: Sådan påvirker forskellig slags kød din krop

”Jeg er personligt vant til at træne meget, både vægtløftning og løb. Mens jeg faster, er jeg i stand til at gå ture, men jeg ville ikke planlægge en intensiv træning under en faste. Træning, hvor du sveder meget, og hvor du har brug for maksimal indsats, vil få dig til at have det ubehageligt under fasten.”

Nulstiller mindset omkring mad

De sundhedsmæssige fordele ved længerevarende faste er de samme som for periodisk faste - bare med stærkere effekt.

For Philip Ruppert er det personligt den pause, han får, når han faster længerevarende, som han værdsætter mest.

”Jeg tror, at en fordel ved længerevarende faste også kan være, at det skaber opmærksomhed omkring, hvad vi spiser. Det er noget, jeg selv har bemærket, jeg sætter pris på,” siger Philip Ruppert.

Læs også: 5 måder din krop bliver bedre med alderen

For ham er fasten en mulighed for at nulstille sit mindset omkring mad og sult.

Philip Ruppert faster dog både længerevarende én gang om året og periodisk resten af året. I hverdagene spiser han ikke morgenmad, både fordi det føles rarest for hans krop, men også helt lavpraktisk komme hurtigere ud af huset om morgenen.

”Jeg laver den periodiske faste, fordi jeg føler, at det får mig hurtigere ud af huset. Jeg faster længerevarende for at få den her pause,” siger Philip Ruppert.