Derfor skal du bevæge din ledskade

Inden, vi kan nå til konklussionen om, at det er godt for din heling at bevæge en ledskade,er det vigtigt at have en række grundlæggende elementer på plads omkring dine led og skader i dem.

Forstuvning - en af de mest almindelige sportsskader

Næsten alle har på et eller andet tidspunkt prøvet det - vrikket rundt på sin ene ankel under en løbetur i skoven, lavet et vrid i knæet til badminton eller fået en anden ledskade ved aktivitet.

De, der dyrker kontaktidræt som for eksempel fodbold, har måske prøvet det flere gange. Når du vrider om, eller et led kommer ud over sin normale begrænsning, får du en forstuvning - også kaldet for en distorsion (dis=fejl torsion=vridning).

En forstuvning er faktisk den mildeste ledskade, du kan pådrage dig, og den kan inddeles i tre grader efter, hvor alvorlig skaden er.

Hævelsen giver smerter

Uanset hvilken grad forstuvning du har pådraget dig, medfører det oftest en del smerter og ikke mindst hævelse.

Nogen siger, det er kroppen, som selv laver en beskyttet kompression i leddet, så du ikke kan bevæge det og dermed heller ikke lave yderligere skade.

Det var sikkert smart i hulemandens tid, hvor de vidste, at man ikke kunne klare sig i naturen, hvis kroppen ikke var i orden, og dermed lagde de sig ind i hulen og hvilede, indtil kroppen igen var klar.

I dag har vi ikke tid til at lade kroppen hele sig selv. Vi skal på arbejde, hente ungerne, ud at handle, gøre rent osv. Tingene skal gå stærkt, og ikke mindst også den forstuvning du fik forleden, da du spillede tennis.

Problemet er dog, at det gør ondt, når du bruger leddet, og du halter. Denne halten (reflex inhibition) er et advarselstegn på, at vi ikke kan klare os i naturen. Se blot hvilket dyr løverne udpeger i en flok - de dyr som halter eller ser svækkede ud.

Et af de store problemer for ens bevægelse er altså, at det gør ondt – på grund af hævelsen. Hævelsen giver selvfølgelig et øget tryk inde i leddet, så du ikke har fuld bevægelighed. Men hævelsen gør også, at der er et forøget tryk på de frie nerveender, som er i rummet mellem de enkelte celler. Og når du alligevel belaster leddet, stiger trykket yderligere og du oplever endnu mere smerte. Så løsningen er altså at få hævelsen væk, men hvordan?

Ægte og uægte led

Et ægte led har nogle forskellige komponenter, som er repræsenteret i næsten alle ægte led. Et ægte led er i reglen led, som har god bevægelighed. Andre led kalder man uægte, og de har ingen eller kun meget ringe bevægelighed og er desuden bygget helt anderledes op.

Forstuvninger sker i ægte led. Hvis man skal forstå, hvordan man skal behandle en forstuvning korrekt, skal man først grundlæggende forstå, hvordan et ægte led er opbygget.

Først har du to knogleender. Den ene kaldes ledhovedet, fordi det er konveks (en flade der buer ud) og det andet kaldes ledskål, fordi det er konkavt (en overflade der buer ind).

Vi kunne eventuelt tage knæet. Låret er ledhoved og skinnebenet er ledskål (meget forsimplet). På knogleenderne er der et meget hårdt stof, som kaldes for ledbrusk (hyalin). Det er bl.a. når dette ledbrusk er væk, at du har slidgigt.

Da knoglerne har nerver omkring sig, gør det ondt, når brusken er væk. Rundt om leddet er der en ledkapsel, som består af to dele: en ydre ledkapsel (membrana fibrosa) som har til opgave at holde de to knogler sammen (som Gaffa-tape), og den anden del er en indre ledkapsel (membrana synovialis), som er en slimhinde. Denne slimhinde laver ”vand” (synovia) ved bevægelse. Vandet i leddene skal bruges som smøremiddel, næringsmiddel og støddæmpningsmiddel.

Så det ville give god mening, at når leddet bruges, produceres der mere væske, som sørger for at ledenderne glider bedst muligt. Den indre ledkapsel har en special funktion. Det man kalder semipermeabel, som gør væsken kan trænge ud af hinden igen. Men den gør det mest effektivt ved bevægelse.

Hvorfor du skal bevæge din ledskade

Når du har fået en forstuvning, og leddet er voldsomt hævet og gør ondt, skal vi altså have hævelsen væk. Hvis du skal have denne væske ud af leddet, er det nødvendigt, at du aktiverer din indre ledkapsel.

Det er dog vigtigt, det sker uden leddet belastes og inden for den smertefrie bevægelses-zone. Hvis leddet er hævet, kan det være ret begrænset, men det er netop derfor, du skal gøre det.

Nogle patienter siger: ”ja, men jeg kan næsten ikke bevæge det”. Hvortil jeg vil sige: ”nej, og netop derfor skal du gøre det”.

Når du bevæger det, vil den indre ledkapsel aktiveres og dræne væske ud af leddet, som igen giver større og større bevægelighed. Hvis det var en ankel, kunne en kondi- /spinningscykel være en god ide - men uden belastning. Du kan også helt simpelt blot vippe foden op og ned, mens du ligger på sofaen og ser din yndlingsserie. Jo mere du gør det, jo hurtigere vil hævelsen fortage sig.