Bliv klog på din akutte skade

Smerter i forbindelse med motion kan skyldes en skade på bl.a. muskler og led. Nogle gange er smerterne opstået over længere tid, de kaldes for overbelastningsskader.

Andre smerter kommer efter en enkelt træning, de kaldes akutte skader. Selvom selve diagnostikken af skader hører til hos fagfolk, kan du selv gøre noget for at mindske smerter og skader.

Smerte uden skade – og omvendt

Mange folk tror, at alle smerter i forbindelse med idræt skyldes en skade, men det kan godt lade sig gøre at få en skade, uden at det gør ondt.

Smerte påvirkes af mange andre ting end de stoffer, som kroppen producerer, når man får en skade. Derfor kan smertelindring både bestå af hvile, bandager og medicin, som af omsorg, hjælpsomhed og beroligelse.

Tidligere troede man, at de såkaldte placebo-effekter, der kan reducere smerterne markant, var en slags snyd. I dag ved man, at smerte påvirkes af tanker, forventninger og erfaringer på lige fod med skader i kroppen.

I mange tilfælde vil du opleve, at smerterne forsvinder, samtidig med at skaden bliver mindre, f.eks. efter en forstuvet ankel.

Andre gange vil du opleve, at smerterne er væk lang tid før, skaden er helet, f.eks. efter skade på korsbåndene. Så du skal være opmærksom på, at både smerte og skade bliver behandlet.

Læs også: Har du smerter - selvom skaden er væk?

Undgå at skaden bliver værre

Når kroppens væv går i stykker, går kroppen straks i gang med at hele skaden.

Akutte smerter og hævelse er nødvendig for helingen, men kan samtidig forsinke vejen tilbage til idræt. Så genoptræning er en balancegang mellem at tillade kroppen at hele og samtidig undgå at lide unødigt.

Her er 3 gode råd, hvis du har mistanke om en akut skade:

1. Begræns skaden

Du undgår at gøre skaden værre ved at stoppe al aktivitet og evt. lægge en beskyttende skinne omkring skaden.

2. Gør hævelsen så lille som muligt

Den bedste måde at reducere hævelse på er ved at lægge en forbinding omkring området. En ankel er forholdsvis let at forbinde, mens det kan være problematisk, hvis hævelsen sidder ved nakken.

Forbindingen skal lægges tilpas stramt, så den sikrer, at hævelsen ikke bliver større, men samtidig ikke forhindrer normal blodtilførsel, giver ubehag eller misfarvninger af huden.

3. Reducer smerten

Ingen mennesker kan lide at have ondt, og når du kommer til skade under idræt, skal du både håndtere smerterne, tabet af funktion og ærgrelsen over ikke at kunne være med i træningen.

Samtidig er det normalt, at mange mennesker bliver bekymrede for, om skaden får konsekvenser for deres idræt, arbejde og dagligdag. Derfor kan det være godt at tale med nogen og lade andre hjælpe dig, hvis du er kommet til skade.

Deres hjælp og omsorg kan meget vel lindre smerterne ganske betragteligt!

Ro i sig selv vil ofte virke smertelindrende. Men du kan også lægge is eller varme på skaden.

Sundhedsprofessionelle anbefaler kulde til akutte skader, hvor der er hævelse og tegn på vævsskade. Varme bliver ofte kun anbefalet, når der ingen skade er (f.eks. musklerne er spændte og ømme).

Læs også: RICE: Sådan behandler du en akut skade

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke anvender gigtmedicin (NSAID) til akutte skader.
Hvis du oplever, at smerterne er uudholdelige og f.eks. gør, at du ikke kan sove, kan du overveje paracetamol.

Adskillige studier peger på, at mangel på søvn gør dig mere følsom over for tryk og andre stimuli. Derfor er det sandsynligt, at du bedre kan holde ømheden ud, hvis du sover godt.

En anden positiv virkning er, at du bliver mindre tilbøjelig til at tænke negative tanker, som kan gøre smerterne værre.

Katastrofetanker

At forestille sig det værst tænkelige kan forværre smerter. Forskning har vist, at selv ganske små vævsskader kan gøre voldsomt ondt, hvis man er bange for at komme alvorligt til skade.

Andre forsøg viser, at man kan få ondt helt uden skader, hvis omstændighederne forekommer truende, eller hvis konsekvenserne er store.

Når omgivelserne øger smerterne kaldes det nocebo-effekterne. På samme måde som med placebo-effekterne kan nocebo forklares ved hjælp af kemiske signaler i nervesystemet.

Beroligelse, omsorg, forståelse og kyndig assistance kan lindre smerterne ved at reducere frygten, katastrofetankerne og nocebo-effekterne.

Læs også: Undgå en akut skade

Brug din krop

Uanset om du har forstuvet en ankel, skadet en muskel eller brækket hånden, vil der være dele af din krop, der fungerer normalt. Og det skal den helst blive ved med!

Derfor skal du bruge kroppen så meget som muligt uden at forværre skaden og uden at øge smerterne. Bevægelse i sig selv kan også lindre smerter.

Bevæg dig så normalt som muligt. Frem for at halte på en forstuvet fod kan du bruge en krykke eller tage kortere skridt. På den måde kan du undgå at skulle bruge lang tid på at genlære normale bevægelser.

Søg hjælp

Smerter og vævsskader har et komplekst forhold til hinanden. Derfor kan du ikke automatisk gå ud fra, at du er skadet, hvis du har ondt, eller at du har ondt, hvis du er skadet.

En konsultation hos en trænet idrætsmediciner, idrætsfysioterapeut eller idrætskiropraktor er ofte givet rigtig godt ud.