Sådan planlægger du vandreture med flere deltagere

Planlægger du en vandretur for dig selv, vil du invitere venner og familie med på ture i lokalområdet? Måske vil du arrangere en længere tur for vandreforeningen eller slå en tur op på de sociale medier?

Succeskriterierne er en god oplevelse for dig selv - såvel som andre deltagere.  En velgennemført tur er en velplanlagt tur!

Du får her en guide med de grundlæggende anbefalinger og tips om turplanlægning, som du kan inddrage i dine overvejelser. Og med tjeklisterne i faktaboksene får du inspiration og struktur på planlægningen, så det bliver nemt at komme ud på gode vandreture i Danmark.

Planlæg vandreturen

Mange spørgsmål bør trænge sig på, når du planlægger en vandretur uanset, om den er kort eller lang. Planlægger du blot en tur for dig selv, er det kun dig selv, det går ud over, hvis noget kikser, men det er nu en gang sjovere, hvis man når målet i fin stil.

Påtager du dig derimod at arrangere en vandretur for andre, så har du også en stor del af ansvaret for, at turen kan gennemføres og at den holder, hvad den lover. Danmark er et lille land uden høje fjell eller ekstremt vejr, men meget kan gå galt alligevel. Forestil dig blot at være turleder for en gruppe trætte, kolde og sultne deltagere, som er faret vild.

Start med at bestemme, hvor turen skal gå hen, og hvad der er turens formål. Gør dig nogle tanker om, hvem turen skal målrettes til. Er det en endagstur eller med overnatning. Turen skal gerne svare til din egen og eventuelle deltagernes forudsætninger.

Der bør være et attraktivt formål med turen, som kan være en naturoplevelse, en historisk eller kulturel seværdighed eller et geologisk interessepunkt.

Forestil dig en lang tur med historisk tema, hvor deltagerne syntes, det er det kedeligste, der findes. Eller en geologisk interessant tur på en stenet strand, hvor deltagerne er ældre med gangbesvær.

Hvis du ønsker at arrangere en bestemt tur, som i forvejen er beskrevet og velmarkeret, gør det turplanlægningen mere enkel og er derfor velegnet for uerfarne vandrere/turledere.

I Danmark er der god inspiration at finde på de lokale turistforeningers hjemmesider eks Visit Skanderborg/Vandreture. VoresPuls har også samlet en række spænde vandreruter, som du kan bruge eller blive inspireret af.

Ønsker du at arrangere en vandretur i et bestemt område, hvor der ikke er en veldefineret tur eller markeret rute, så kræver det et grundigere forarbejde og mere erfaring. Allerbedst afprøver du selv turen først, så de eksplorative elementer er håndterbare og eventyret overskueligt. Man kan hurtigt komme ud for, at stien stopper midt i ingenting eller, at der er et tæt og ugennemtrængeligt brombærkrat, der blokerer ruten.

Det hænder også, at terrænet er ringere end forventet, så ledes at turen er vanskeligere at gå og derfor tager længere tid. Og det har faktisk en stor betydning, om turen pludselig bliver f.eks. 30 % længere end forventet.

Klar information om turen virker tjekket og troværdigt. hvilket betyder, at deltagerne møder med de rette forventninger og er velforberedte - og bliver tilfredse. Det har eksempelvis stor betydning at alle ved, om det er en familietur eller en stroppetur, om det er 5 eller 20 km eller om turen gennemføres uanset vejret

Ruten og området

Læs turbeskrivelserne grundigt og se efter om, sværhedsgraden er gradueret. Tag derefter beslutninger om hvor, hvornår og hvordan og giv klar information i invitationen. Se faktaboksen "Hvad skal der informeres om".

Start med at studere kort over området. Søg efter, om der findes turbeskrivelser for området, og lær på den måde området at kende. Studér gerne området på Google Maps; er der gode stier? Hvordan er terrænet? Er der mange høje bakker?

Når du har fundet en spændende rute, så invitér dine vandrekammerater til et planlægningsmøde, hvor I får indsigt i dine overvejelser, hvor I diskuterer rammerne og sammen tager beslutningerne.

Deltagernes forudsætninger

Først og fremmest skal du sikre, at turens udfordringer passer til deltagernes forudsætninger. Overvej om grundformen er i orden, og om du/I er vant til at vandre. Hvor langt og hvor hurtigt vil I gå, i hvilket terræn og om I har det rette udstyr?

Du kan ikke altid på forhånd vurdere, om en deltager er stærk nok til at gennemføre turen, men du kan sikre dig, at deltagere har fået relevant information om turen, og på den baggrund kan beslutte at deltage. Du skal både fortælle om turens længde og hvor hurtigt, du forventer at I går. Et eksempel kan være følgende: 18 km på jævn grussti i tempoet 6 km/timen; ca. 3½ times varighed incl. pause (sværhedsgrad: moderat).

Tilbyd deltagene, at de kan henvende sig og få en snak om turen. Lav gerne en kortere version af turen for dem, som gerne vil med, men ikke kan klare den originale rute. Det gælder især, hvis deltagernes alder eller kondition varierer meget. Det er godt at have en plan B, så der er mulighed for at forkorte turen, hvis der opstår en uforudset hændelse eller, nogen bliver skadet. Hav evt. ekstra kort med i reserve til deltagere, som må vende om.

Logistikken

Undersøg hvordan, I kommer til startstedet og tænk logistikken igennem mht. offentlige transportmidler, samkørsel eller parkering. Angiv adresser eller indsæt kort over startstedet, så alle finder frem.

Nogle deltagere vil sætte pris på, at der er offentlige toiletter til rådighed. Det er også fint at kunne orientere om mulighederne for at få drikkevand eller købe mad.

Tilmelding

Det er naturligvis godt at vide hvor mange, der deltager. overvej også, om der skal være et maksimum eller minimum antal for at turen kan gennemføres. Du skal tage stilling til, om turen gennemføres i al slags vejr, men du må uanset også have deres kontaktoplysninger, så der er mulighed for at aflyse i tilfælde af sygdom. Husk evt. en tilmeldingsfrist.

Find vej/rutemarkering

Der kan være stor forskel på, hvor nemt man finder vej i naturen. Undersøg hvordan, din tur er markeret. Ofte er der i danske skove røde pæle med mærker for den specifikke rute, men hvis der er ringe eller mangelfuld markering af ruten, risikerer I at gå forkert. At fare vild kan forlænge turen væsentligt og give dårlige oplevelser både for deltagerne og for dig selv. Hvis du har en stor gruppe med på tur, vil for- og bagtrop ikke kunne følges ad, og de skal i nogen grad selv kunne finde vej. Aftal opsamlingssteder og giv også bagtroppen mulighed for hvil, når I mødes.

Kort

Udskriv et godt kort over ruten. Selvom det ser enkelt ud hjemmefra, så kan der opstå tvivl, når du står derude. Et godt kort over området, giver mulighed for at forlade ruten og finde tilbage på den igen, hvis der for eksempel ligger væltede træer, er højvande, har været et jordskred eller andet.

Det kræver øvelser at kunne læse kort og orientere sig. Jo mere erfaring, du har, jo flere detaljer får du øje på og kan inddrage, når du skal genkende stedet. Du skal kunne orientere kortet korrekt (nord er opad på kortet), følge ruten som det skrider frem og finde tilbage på kortet, hvis du har haft lagt det væk. Kortet kan vise, hvor langt I er kommet, og hvor langt der er igen. Kortet vil oftest også have højdekurver, så du kan få en fornemmelse af, hvor stejle bakkerne er.

Ledelinjer og opfang

I orienteringssporten anvender man ledelinjer til at holde en retning. Det kan for eksempel være en å, du følger, eller at gå langs en bevoksningsgrænse med birketræer. Du kan også anvende sikre opfang, som kan være en vej, der indikerer, at du er kommet for langt - eller en lysning, hvor fortroppen venter på de bageste.

Kompas

Et kompas kan være en god hjælp til at orientere kortet i forhold til virkeligheden. Det gøres ved at lægge kompasset på kortet, så hjælpelinjerne i bunden af kompashuset og på kortet løber parallelt. Så drejer du dig selv og kortet, til den røde nål i kompasset vender mod nord. Det kræver øvelser!

GPS

Det vil oftest ikke være nødvendigt at medbringe GPS, men mobiltelefonen kan ofte være en god hjælp til at vise, hvor du er nu eller til at foreslå en rute og angive distancen.

Grundform og træning

At planlægge en vandretur i god tid giver motivation og mulighed for at komme i gang med den specifikke træning og optimere formen. I udgangspunktet det forventes, at grundformen er i orden, hvilket vil sige, at du jævnligt (ugentligt) går ture af en vis længde og hastighed samt, at du har gode sko, som er gået til.

Turens sværhedsgrad og deltagerens form afgør hvor meget, det er nødvendigt at træne op til turen. Uanset hvad behovet er, så grib chancen for at komme afsted på vandreture, som forbereder jer fysisk, mentalt og socialt.

Lige et par korte afsnit om træning.

Træningsplanlægning

Træningen skal så vidt muligt ligne aktiviteten, forstået på den måde at du bliver god til cykling ved at cykeltræne, til at løbe ved at løbetræne og til at gå ved at gangtræne. Målret derfor træningen til vandreturen. Først og fremmest gå i de sko eller vandrestøvler, som du vil bruge på turen. Hvis terrænet er teknisk vanskeligt, stærkt kuperet, eller med underlag af sten eller sand, så skal man netop træne føddernes stabilitet og koordinationen med at gå på et tilsvarende underlag og i egnet fodtøj eller vandrestøvler.

Hvis turen er lang, skal du træne udholdenhed ved at gå længere ture på eksempelvis 10 kilometer, hvis målet er at kunne gå 15 km.

Hvis ganghastigheden skal øges, så træn styrke i benene og gå intervalgang. Intervalgang består af skiftevis hurtig og rolig gang. Prøv 20/20 som er skiftevis 20 hurtige kraftfulde skridt - og 20 rolige skridt. Du kan også prøve 10-20-30, som består af 30 sekunders rolig gang, 20 sekunders rask gang og 10 sekunders kapgang. Gentag dette 5 eller 10 eller 15 gang på vandreturen.

Træningsmængde

Det gælder, at jo mere du træner, jo stærkere bliver du. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive af moderat intensitet i 30 minutter hver dag alle ugens dage + at man styrketræner 2 x 20 minutter om ugen.

Udstyret

Fodtøjet er vel nok det allervigtigste udstyr, når du gerne vil gå. Fødderne skal beskyttes og støttes bedst muligt. En god kraftig vandrestøvle i læder giver stabilitet ved gang på stenet underlag, den beskytter ideelt mod fugt og småsten og endelig kan den rigtige støvle med en god sål yde den bedste svang og ankelstøtte.

En god kraftig snøresko er dog heller ikke at foragte. Skoen skal have kraftige og profilerede såler, så den kan stå fast i terrænet. Den skal have en kraftig hælkappe, som støtter foden og god affjedring i hælen. Og så skal skoen være stor nok så den ikke klemmer tæerne.

Prøv at tegne et omrids af din fod, når du står. Klip omridset ud, og læg det i skoen. Kan det være der, så er det fint!

Madpakken

Sørg først og fremmest for rigeligt væske. Først og fremmest bare vand, men også saft, kaffe, te eller din foretrukne favorit er godt. Bare du har rigeligt af det. Omkring ½-1 liter i timen afh. af vejret. Maden skal være let fordøjelig.

Det er lette kulhydrater i små portioner, og samtidig skal den give en mæthedsfølelse, som holder i mange timer. Kombinér derfor en madpakke med gnavegrønt, frugt, muslibarer eller nødder.

Oppakning

Sikkerhedsudstyret behøver ikke være spor omfattende på en dagstur. Overvej, om plaster og Compeed mod vabler er tilstrækkeligt i tillæg til mobiltelefonen, så du kan skaffe hjælp ved behov. Myggeafskrækningsmiddel, solcreme og solbriller bør også være en del af det personlige udstyr.

Rygsækken skal være rummelig uden at være for stor. Skal du kun bruge en dagtursrygsæk med din egen madpakke og lidt vand, så er det lækkert med en lille rygsæk på 12 eller 18 liter, men tingene bliver også hurtigt mast meget sammen. Med 24 eller 30 liter får du en rygsæk, hvor der er plads til lidt ekstra f.eks til weekendturen.

Det er vigtigt, at rygsækken passer godt til din ryg, og at den har justerbare hofteremme og bryst-stropper til at fiksere rygsækken på kroppen. Mange lommer gør det fleksibelt og nemt at opbevare og nå alting.

Det er eksempelvis smart at lægge madpakken i toplommen øverst, så den ikke bliver mast, og så den er nem at komme til undervejs. Og der skal være gode dybe lommer i siderne til vand og termoflasker. Det er også nødvendigt med en lille lynlåslomme inderst til værdier. Se hjælp til pakkelisten i faktaboksen til højre.