Steder i Danmark du må vandre: Hammershus

På Bornholm er turen fra Jons Kapel forbi Hammershus og omkring Hammeren en tur man må gå.

Hammershus borgruin. Foto: Destination Bornholm

Nord-Bornholm er på mange måder fascinerende med sine dramatiske forrevne klipper og Østersøen med de store brydende bølger. Jo mere tid og jo flere kræfter du har i benene, jo længere tur kan du med fordel vandre.

Oplev en tørreovn

Vores tur starter ved Jons Kapel, som du når ned til ad en lang stejl trappe.  Jons Kapel er en klippehule – også kaldet en tørreovn – dannet af havets slag mod klippen.

Hammershus - Jons Kapel Trappe.jpg
Foto: Destination Bornholm

Historien fortæller, at Jon kom for at kristne Bornholmerne og slog sig ned i den store fritstående klippe som rummer hulen. Gå ad Kyststien forbi vandfaldet Pissebækken og følg den gule vandrerute opover klippesiden til Slotslyngen mod den store klippeknude hvor ruinerne Hammershus ligger.

Se borgen

Hammershus imponerer med sin fantastiske høje beliggenhed 74 m.o.h., de velholdte ruiner og historierne om livet på Borgen fra 12-1700-tallet.

Der åbner en nyt flot besøgscenter i 2018. Du kan læse guiden her. Den gule rute omkring borgen og ned langs kysten fører dig forbi de berømte klippeformationer Kamelhovederne og Løvehovederne.  Fortsæt ad gul rute nordover forbi Hammerhavn til Hammerknuden og Bornholms nordligste punkt med Hammerodde fyr.

Hammershus - Hammerfyr.jpg
Foto: Destination Bornholm