Løbere lever 6 år længere
Mænd, der løber, lever 6,2 år længere, og kvindelige løbere lever 5,6 år længere end ikke-motionsløbere. Det viser Østerbro-undersøgelsen.
Løbere får et længere liv
Motionsløbere lever længere. Det har hjertelæge, dr. med. Peter Schnohr påvist sammen med 3 andre forskere i Østerbro-undersøgelsen.
I undersøgelsen har man fulgt ca. 1900 løbere og sammenlignet dem med ca. 16.000 andre deltagere, der ikke dyrkede motionsløb.
Læs også: Løb langt og udskyd din aldring
Resultatet var, at mandlige løbere lever 6,2 år længere, mens kvindelige løbere forlænger deres liv med 5,6 år. Disse resultater er nu offentliggjort i tidsskriftet American Journal og Epidemiology.
Moderat løbe-dosis fungerer bedst
Den positive effekt ved motionsløb er størst, hvis man løber moderat. Det vil sige:
- Løb i 1-2,5 time om ugen
- Løb i langsomt eller middelhurtigt tempo
- Løb 3 løbeture om ugen.
Læs også: Opmål din løbe med vores Ruteplanner
Høj puls er måske årsagen
”Vi har korrigeret for alle andre forhold; Den eneste forskel på grupperne er, at den ene gruppe er motionsløbere. De andre kan godt være fodboldspillere, golfspillere eller noget andet. Noget tyder på, at dét, at løbere har høj puls i længere tid ad gangen, gør forskellen,” påpeger Peter Schnohr.
Læs også: Din puls skal op hver dag
Nedsætter risiko for sygdom
Den livsforlængende effekt af løb skyldes især, at løb nedsætter risikoen for:
- Hjertesygdom,
- lungesygdom,
- blodprop i hjernen og
- kræft.
Læs også: Motion holder blodpropper på afstand
Hvis man løber regelmæssigt, skal man altså overveje at investere i en god pensionsopsparing.