Ruteplanner: Mål din rute
Ruteplanlægning: Prøv vores gratis ruteplanner - et sjovt og effektivt redskab, uanset om du dyrker løb, cykling, MTB eller kajak.
Målret din træning med ruteplanner
Dyrker du løb i sand? MTB i skoven? Kajak i fjorden? Svømning i søen?
Det er en fordel at bruge en ruteplanner, uanset hvilken motion du dyrker, og om du er nybegynder eller øvet.
En ruteplanner gør din motion mere målrettet og mere sjov. Og så er vorespuls.dk's ruteplanner gratis. Den er for eksempel et glimrende redskab til at opmåle din løberute med.
Fordele ved en ruteplanner
- Find vej i hele Danmark
- Se ruten i fugleperspektiv og find stier og smutveje, du ikke kendte i forvejen
- Få præcis måling af distance
- Få svar på gennemsnitshastighed
- Gem ruten og lav dit eget arkiv af tips
- Tilføj kommentarer og brug ruteplanner som din egen dagbog online.
Læg din egen ruteplan
Ruteplanlægning er et effektivt redskab. Du kan sidde hjemme og planlægge nye ruter og se effekten, hvis du gør ruten kortere eller længere. Du kan indtaste tid og valg af underlag – fra sand til vand – og holde statistik med din træning.
Vores ruteplanner giver dig svar på, hvordan du udvikler dig. Du kan gemme alle dine aktiviteter i din profil og sammenligne. Hvis du har lyst. Men det er svært at lade være.
Sådan gør du
- Log ind på din profil på vorespuls.dk – eller opret en. Det er gratis.
- Klik på ruteplanner - den ligger i undermenuen under løb, cykling, MTB, kajak og livsstil
- Indtast adresse, by eller område, hvor du vil måle ruten – fx Sakskøbing Fjord, Marselisborg Skovene eller måske din privatadresse.
- Klik på ”Find adresse”
- Zoom ind/ud så du får overblik
- Klik med musen, hvor du vil starte. Bliv ved at klikke punkter ind på din ønskede rute. Jo flere klik du laver, des mere præcis bliver din måling, så du fx får alle sving med. Sidste klik er dit slutpunkt.
- Indtast detaljer i boksen til højre – giv din rute en titel, vælg idræt osv.
- Klik på ”Gem rute”
- Ruten findes nu under træningsdagbog på din profil.