Historie: Crawl - udviklet for at være hurtig

Crawl – den hurtigste

Crawl er den hurtigste stilart. 100 meter crawl er kongedistancen, som alle konkurrencesvømmere måler sig op imod.

Men sådan har det ikke altid været. Da crawl første gang blev kendt i den vestlige verden blev stilarten betragtet som en barbarisk bastard, der ikke var værdig for civiliserede mennesker.

Sidesvømning, trudgen og crawl

Den moderne crawl, som den svømmes i dag, er ikke et resultat af en lineær udvikling fra de tidligste stadier af hundesvømning over sidesvømning og ”trudgen” til moderne crawl. Crawl udviklede sig mange steder samtidig - og på forskellig vis.

Trudgen var i øvrigt en kortvarig popolær blanding af brystsvømning og det der senere blev kendt som crawl. Opkaldt efter John Trudgen. I trudgen svømmede man brystbenspark, men i stedet for samlet fremføring af armene under vandet som ved brystsvømning, førtes først den ene arm frem over vandet og siden den anden arm i noget der mindede om et meget hakkende crawl armtag. Med hovedet over vandet naturligvis. Det var stadig vigtigt at holde på formerne.

Crawl udviklede sig flere steder

Svømme-stilarter, der minder om moderne crawl, er som sagt opstået uafhængigt af hinanden flere steder i verden. Således har befolkningerne ved Stillehavets kyster og på flere stillehavsøer svømmet crawl i umindelige tider, og det har de nordamerikanske indianere også.

Egypterne afbildede svømning i deres hieroglyffer – tegnet minder meget om en crawl-svømmer.

Arme som møllevinger

I 1840’ernes London så byens svømme-interesserede noget, de ikke havde set før. Et par indianere, som blev fremvist forEnglands befolkning, deltog i en svømmedyst.

Af avisreferater kan man læse, at disse indianere svømmede med armbevægelser som møllevinger og ben, der piskede vandet til skum. Det fremgår ligeledes med al ønskelig tydelighed, at dette blev betragtet som en barbarisk svømmeart, som hørte uciviliserede folkeslag til – uagtet at indianerne var englænderne overlegne i det våde element.

Dette var den vestlige verdens første dokumenterede møde med svømmearten crawl.

Australske crawl-udviklere

Først i slutningen af 1800-tallet vinder crawl for alvor indpas i Europa.

Vejen gik gennem Australien, hvor to brødre så potentialet i stilarten. Da det samtidig var tydeligt, at det saksebenspark, der hidtil var blevet anvendt sammen med sidesvømning og ”trudgen”, reelt bremsede svømmeren mere end det hjalp med fremdriften, var det nærliggende at lede efter en mere effektiv og flydende svømmestil.

Der blev i slutningen af 1800-tallet eksperimenteret flittigt med crawl i Australien, og resultatet var fødslen af den moderne crawl.En flydende svømmestil med armfremføring over vandet og to benspark pr. armtag. Dette fungerede, og den ”australske crawl” blev indført i Europa, hvorefter udbredelsen skete med lynets hast – i hvert fald sammenlignet med tidligere tiders udvikling på området.

Hurtigere bentag i ferskvand

I 1905 til et svømmestævne i England blev amerikaneren Charles M. Daniels introduceret for den australske crawl.

Han fandt snart ud af, at hans ben sank, hvis han kun sparkede med den australske rytme. Han ræsonnerede, at dette skyldtes, at australsk crawl var undfanget i havet, hvor saltvandet har en bedre opdrift, så her var ikke brug for så mange bentag.

I ferskvandsbassiner og søer, som var mere udbredte i England og Amerika, havde han brug for en bensparksrytme med en højere frekvens. Efter nogle eksperimenter fandt han ud af, at en rytme på 6 benspark pr. armtag var optimal. Og så var den ”amerikanske crawl” født.

Vores crawl er fra 1905

Moderne crawl, som den svømmes i dag, ligger tæt op af principperne for ”amerikansk crawl”. Naturligvis er der sket forbedringer og justeringer op gennem århundredet, og arbejdet pågår stadig, men reelt set var skabelonen for crawl klar omkring 1905.

Svømmeverdenen havde endelig knækket koden og fundet den optimale svømmeart for mennesket, i hvert fald når det handler om konkurrence og hastighed.