Stor test: Skoene du løber hurtigere i

Her får du et overblik over, hvilke undersøgelser, der har kigget Nikes sko, og derudover har jeg selv prøvet skoene af og målt energiforbruget i Nikes Vaporfly 4%, Vaporfly Next% samt andre sko fra andre producenter.

"Backed by science"...

Nike lancerede skoen "Vaporfly 4%", hvor de 4% henviser til 4% bedre løbeøkonomi; som der står på siden af skoens sål:

"4% - Measured in the lab. Verified with medals & records"

Det er ikke første gang, at skoproducenter påstår, at deres sko giver en bedre præstation. Forskellen her ligger i, at Nike fik opbakning fra videnskabelige data, som viste netop 4% forbedring af løbeøkonomien.

Det skal dog nævnes, at dette studie var finansieret af Nike, hvilket bør skabe en (sund) skepsis for, om resultaterne er at regne med eller ej - og der var der også flere huller i denne undersøgelse, herunder bl.a. at de ikke testede skoene på kvinder, og heller ikke sammenlignede dem med andre konkurrencesko.

Andre undersøgelser pibler frem...

Interessen omkring skoene er dog høj, og måske af denne grund blev der senere lavet et andet studie (som ikke var finansieret af Nike), som også testede kvinder og sammenlignede løbeøkonomien med både en meget let pigsko fra Nike samt en marathonsko fra Adidas. Her fandt man igen, at Vaporfly-skoen var den mest økonomiske, omend effekten var mere varierende; 2,6% bedre end pigskoen og 2,9% bedre end Adidas-skoen (når man havde lagt ekstra vægt i Nike-skoene, så begge sko vejede det samme).

Udfordringen så nu ikke længere ud til at vise, om skoen var præstationsfremmende eller ej, men nærmere forklaringen af hvorfor.

I starten af 2019 blev der set nærmere på, om der var biomekaniske forskelle på løb i Vaporfly-sko, sammenlignet med andre konkurrencesko (Nike Zoom Streak 6 og Adidas Adios Boost 2). Undersøgelsen foregik mens løberne løb 16 km/t. Forfatternes delte konklussionen op i tre elementer:

1. Mere elastisk energi kan gemmes i mellemsålen.
2. Carbon-pladens effekt på ankelleddets bevægelser (mindre extension - altså "mindre bøjet" ankel ved afsæt).
3. Den afstivende effekt fra carbonpladen på leddet imellem mellemfodsknogler og tåknogler ("metatarsophalangeal-leddet").

De tal og konklusioner er interessante, men de fleste er nok mere interesserede i, hvad det kan betyde for den enkelte løber?

Min egen oplevelse

Jeg var spændt på at prøve skoene af - jeg har set mange eliteløbere løbe i skoene - og adskillige rekorder slået i disse sko, siden de blev lanceret. Men hvor meget effekt har det egentlig på en person, med en mere gennemsnitlig kropsbygning? Mange af de bedste mandlige løbere vejer under 60 kg, og derfor kunne man forestille sig, at "en lille fjeder" i skoen kan have større effekt, desto lettere man er.

Jeg vejer selv omkring 77 kg, og derfor var det interessant at se, om jeg ville opleve (og kunne måle) en præstationsfremmende effekt i skoene.

Der er mange måder at teste skoene af på. I alle tilfælde er der usikkerheder og problemstillinger, og derfor tænker jeg også, at mine egne data skal ses som "et resultat i mængden" - lægger man mine resultater sammen med alle andre undersøgelser, kan man måske i sidste ende føle sig mere sikker på, at de enkelte resultater ikke skyldes usikkerheder i de enkelte målinger eller testprocedurer.

Test af sko

Protokollen, jeg valgte at bruge, foregik på løbebånd. Dette skyldes, at der ganske enkelt er for mange usikkerheder udenfor - herunder eksempelvis vindforhold, tørt/glat underlag og temperatur. Derfor hoppede jeg på løbebåndet, og gennemførte følgende protokol i forskellige sko.

• 5 min ved 6 km/t som let opvarmning
• 5 min ved 10 km/t
• 4 min ved hhv. 12, 14, 15, 16 og 18 km/t med 1 minuts ståpause imellem alle hastigheder.

I testen målte jeg iltforbrug ved hjælp af iltoptagelsesudstyret, men havde derudover også en Stryd monteret på skoen, så jeg kunne se et wattproduktionen. Efter testen er skoene efterfølgende afprøvet udenfor.

I øjeblikket har jeg kun holdt Nikes 2 Vaporfly-modeller op imod 2 Altra-sko, da det er dem, jeg normalt løber i. Alle sko er helt nye, når jeg gennemfører testen.

• Altra Escalante Racer, str. US 11, 232 gram
• Altra Vanish-R str. US 11, 141 gram
• Nike Vaporfly 4% flyknit, str. 11.5, 228 gram
• Nike Vaporfly Next% Ekiden, str. US 11, 219 gram

Oplevelsen af at løbe i Nikes Vaporfly sko

Jeg er som sagt vant til at løbe i Altra, hvilket jeg er rigtig glad for. Jeg kan få en tilpas komfort, men samtidig også have en fast sko, hvor jeg ikke føler, jeg "flyder rundt" i skoen.

Her må jeg sige, at begge Vaporfly-modeller er væsentlig anderledes. 4% flyknit er decideret ustabilt, og også Next% er, som naturlig følge af den enorme såltykkelse, utrolig blød.

I sving og på ujævnt terræn føler jeg mig som "bambi på glat is", men på lige strækninger med fladt underlagt går det til gengæld rigtig godt. Derudover er det super behageligt under fødderne på de lange ture, da det nærmest føles som om man løber rundt på en lille airtrack.

Der er altså klart fordele og ulemper ved skoens opbygning, og skal du ud at løbe et løb med eksempelvis mange brosten og sving, så ville jeg altså ikke anbefale Nikes Vaporfly, da de efter min mening ganske enkelt er for ustabile i denne sammenhæng - uanset, hvad testens resultater er.

Testresultater

Herunder har du en et overblik over mit iltforbrug ved forskellige hastigheder. Da jeg tester over flere dage, kan min vægt variere lidt. Derfor divideres iltforbruget med min vægt.

Herunder ser du de wattmålinger fra Stryd'en ved forskellige hastigheder. Der er dog en lille usikkerhed i forbindelse med Stryd'en, idet at snørrebåndene på de forskellige sko er forskelligt designet. Derfor sidder Stryd'en eksempelvis på Nikes sko lidt på skrå, da snørrebåndene har et skråt forløb ned over foden. Jeg vil personligt derfor ikke bruge Stryd'en til at drage konklusioner ud fra, men det er da stadig interessant at se, hvad resultaterne er.

Det kan være lidt svært at danne sig et komplet overblik ved at se på ovenstående grafer. Derfor har jeg også lavet nedenstående graf, som viser det gennemsnitlige iltforbrug - altså gennemsnitsforbruget, når alle hastigheder tages i betragtning.

Her ser det ud til, at Nikes sko ligger markant lavere i iltforbrug. Next% ligger lavest, men 4%-skoen ligger så tæt på, at jeg vil påstå, at det sagtens blot kunne skyldes dagsvariationer.

Konklusion

Indtil videre ser det ud til, at Nikes sko faktisk kan holde, hvad de lover; nemlig at give en ca. 4% fordel.