Derfor skal du stoppe med at ryge så tidligt som muligt

Tilbage i 1980’erne var andelen af daglig-rygere på 44 %, og tallet er sidenhen faldet markant. De nyeste befolkningsundersøgelser i Danmark viser, at omkring 17 % af befolkningen over 16 år ryger dagligt – Et tal der har ligget stabilt siden 2013 (1, 2).

Hvorfor er rygning farligt?

Tobaksrøg indeholder flere hundrede giftige stoffer. Ved indånding af røgen transporteres de giftige stoffer fra lungerne og over i blodet, og dermed rundt til alle væv og organer i kroppen. På den måde påvirker de giftige stoffer hele kroppen.

Hvert år dør cirka 13.000 danskere som følge af rygning. Der er især rygnings negative indvirkning på udvikling af en række sygdomme, herunder 16 forskellige kræftformer, hjerneblødning, diabetes, KOL, lungebetændelse, blodpropper og hjertekarsygdomme.

Kulilte, nikotin og andre giftstoffer ødelægger overfladen i lungerne, medvirker til forkalkning af blodårerne omkring hjertet og i kredsløbet og forårsager mutationer i cellernes arveanlæg, der øger risikoen for kræft.  I gennemsnit mister rygerne 10 år af deres liv sammenlignet med aldrig-rygere (3).

Generelt kan man sige, at jo flere år (og dermed cigaretter) du har røget, des flere giftstoffer vil du have ophobet i din krop. Som med alt andet, så er det individuelt hvordan kroppe reagerer på de giftige stoffer fra rygning. Nogle kroppe vil blive syge ved mindre ophobninger af giftige stoffer, mens andre mennesker kan leve et langt liv uden konsekvenser ved store giftophobninger i kroppen. Det er dog ikke til at fastslå om den enkelte ryger tilhører den ene eller anden gruppe.

Hvad sker der når du stopper med at ryge?

Det kan altid betale sig at stoppe uafhængig af om du har røget 1, 10 eller 30 år, endda også selvom du er blevet syg som følge af rygning. Tilstande som forhøjet puls, blodtryk og kulilteniveau i blodet vil normalisere sig inden for et døgn, mens kredsløbs- og lungefunktion forbedres inden for et år efter rygestop.

I løbet af de næste 5, 10 og 15 år sænkes risikoen for alvorlige sygdomme som kræft, hjerneblødning og blodpropper (3).

Det siger forskningen om rygestop

Der har været en udbredt opfattelse af, at hvis man ’blot’ stopper med at ryge tidligt (før 30 år), eller har været røgfri i 20 år, så vil rygning ikke få sundhedsmæssige konsekvenser sammenlignet aldrig-rygere på den lange bane. Dog tyder ny forskning på, at det er smule mere nuanceret end dette.

4 forskere fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse ved Bispebjerg-Frederiksberg Hospital har gennemgået 4 store studier. Studierne har inkluderet mere end 1,3 millioner mænd og kvinder, og fulgt dem over tid (helt op til 50 år).

Forskerne finder ganske vist, at hvis mænd stopper med at ryge før de er 30 år, så vil de have samme forventede levetid som aldrig-rygere. Mens der er en let overdødelighed hos kvinder, der har røget sammenlignet med kvinder, der aldrig har røget (5).

Det kan altid betale sig at stoppe med at ryge!

Konklusionen på studiet bliver, at det altid kan betale sig at stoppe med at ryge, og gerne så tidligt som muligt, så der sker en så lille ophobning af giftstoffer som muligt i kroppen. Jo mindre ophobning af giftstoffer, des mindre risiko for rygnings-relaterede sygdomme senere i livet.

Verdens yngste førstegangsrygere

En ny videnskabelig oversigtsartikel fra maj 2021 undersøgte forekomsten af rygning blandt unge mellem 15 og 24 år på verdensplan. Her indhentede forskerne blandt andet informationer om, hvornår de unge mennesker fik deres ryge-debut via 3.625 nationale befolkningsundersøgelser fordelt på 204 lande.

I oversigten over verdens yngste førstegangsrygere finder vi Danmark på en trist 1. plads. Danske unge er nemlig blot 16,4 år når de ryger første gang, mens det gennemsnitligt er 19 år på verdensplan (4).

Artiklen understreger dermed, at der er en unik mulighed for at sætte intensivt ind med forebyggelsestiltag i et snævert ’tidsvindue’ (unge under 25 år) for at forebygge rygestart.