Der er næppe nogen, som ikke kender til begrebet "tennisalbue". Men kender du nogen, som har fået det af at spille tennis? Næppe. Tilstanden fik navnet tennisalbue tidligere, da man ikke var opmærksom på, at grebet på en tennisketcher skulle være stort nok. Så hvis grebet ikke var stort, skulle man klemme meget hårdt om håndtaget, og især når man skulle returnere bolde i baghånd.

Det gav en overbelastning, hvor der opstod irritation (inflammation) på albuens yderside, fordi håndens lange strækkemuskler konstant var under øget spænding. Prøv engang at klemme omkring en kuglepen eller blyant, så du holder fast i den, og mærk hvor meget spænding, der kommer på musklerne på ydersiden af albuen. Det er den mest almindelige skade i albuen, og ses hyppigst ved personer mellem 35 til 50 år. 

Tennisalbue er en skade, du skal tage seriøs

Ubehandlet kan en tennisalbue sagtens tage op til to år om at hele. Især hvis du ikke fjerner eller minimerer den udløsende faktor. Tennisalbue er en slags betændelse i senerne af de muskler, der udspringer (starter) yderst på albuen.

Sener har ingen blodgennemstrømning, og derfor kan tilstanden tage meget lang tid om at hele. Især hvis man ikke får behandling, da det er i blodet, alle de stoffer findes, som skal hele din skade. En tennisalbue er en såkaldt overbelastningsskade, som opstår over tid.

Tilstanden kommer hyppigst fordi, man overbelaster sin underarmsmuskulatur under statisk arbejde. Typisk fordi, man sidder med en mus i hånden og holder armen i en fastfryst position. Kun afbrudt af de hundredevis af klik man laver med musetasterne. Man kan også sagtens se håndværkere, der får tennisalbue ved, at lave mange gentagne armbevægelser med værktøj.

Et stort stræk i en bestemt muskel

Undersøgelser har vist, at når man får en tennisalbue, er der en bestemt muskel, som trækker sig sammen (m. extensor carpi radialis brevis). Derved bliver musklens to tilhæftnings punkter trukket tættere mod hinanden. Typisk udvikler skaden sig meget langsomt over måneder. Først med smerter eller brændende fornemmelse på ydersiden af albuen.

Herefter mister man styrken, så man har svært ved at vride en klud, åbne et låg eller give et fast håndtryk uden, det gør ondt. Når det sker, er der opstået mikroskopiske overrivninger i senen, som til sidst kan give konstante smerter - også om natten, når man ellers ikke bruger armen.

Fokuser på at forlænge din muskel

Når man har en skade, gælder det i bund og grund altid om at fjerne årsagen. Men netop ved en tennisalbue er det måske nemmere sagt end gjort.

Hvis årsagen er ens arbejde, bliver den løsning ofte urealistisk. Hvis tennisalbuen er opstået på grund af statisk arbejde med musen, kan man selvfølgelig forsøge at bruge genvejstaster eller et ”touchpad”.

Men hvis man er håndværker, slagter eller kok, er det jo svært at anvende andet værktøj end det, man har brug for. Derfor bør du altid fokusere på at forlænge den muskel, som er for stram og giver dig tennisalbuen. Det kan du relativt nemt gøre ved at udspænde den flere gange om dagen. Jeg kan også anbefale en albuestrop, som er en neoprenstrop, der både gør senen bredere og bremser noget af trækket.

Sådan kan du selv behandle din tennisalbue

1. Stræk armen
2. Knyt hånden
3. Bøj hånden (stadig med håndet knyttet)
4. Tag en modsatte hånd og kryds ind under underamen og træk
5. Der mærkes et stræk på musklen som forårsager tennis albue.

Hold trækket i minimum 20 sekunder og gerne flere gange lige efter hinanden. Gør dette flere gange om dagen.

Fysioterapeuten og lægen kan hjælpe dig

Terapeutisk er der mange muligheder for at hjælpe dig af med en tennisalbue. Man har inden for alle terapeutiske faggrene en god prognose med at hjælpe patienter af med en tennisalbue. Faktisk er den eneste dårlige prognose for behandling operation, hvor det har vist sig at op mod 90% af de patienter, som er blevet opereret, ikke har haft succes.

Din egen læge vil ofte sende dig til fysioterapeut, men tilbyder dig måske også antiinflammatorisk medicin - en bloklade eller en såkaldt PRP-behandling, som er en speciel plasmabehandling. Manuel behandling kan være chokbølgebehandling, massage, specielle muskulære og sene-teknikker. Akupunktur er ofte også ret effektiv, og sidst kan du selv med god effekt anvende cryoterapi, som er isbehandling.