Træn dine hofter smertefri: 6 øvelser der virker
Har du problemer med hofterne, kan du lave de her øvelser. De kan virke både forebyggende og lindrende.
Du kan følge tempoet i videoen og evt. gentage rækken af øvelser efter behov. Der foregår øvelser på gulvet, så du kan overveje en måtte.
Øvelse 1 – Lunges
Benene forskudt. Højre foran – venstre bagved. Lav en benbøjning i begge ben med fokus på stræk af forsiden af hoften
Øvelse 2 – Squat
Stil dig med ok afstand mellem dine ben. Bøj knæ og hofte så meget som muligt og kom tilbage til stående position.
Øvelse 3 – Hoftebevægelse
Læg dig på ryggen med samlede ben. Bøj højre ben mens hælen følger gulvet. Før dit højre knæ mod gulvet til højre. Gør det i roligt tempo og skift mellem benene.
Øvelse 4 – Bækkenløft
Bliv liggende på ryggen. Bøj begge ben - fødder i gulvet. Løft hofterne og lænden op fra underlaget.
Øvelse 5 – Sideliggende løft
Læg dig på højre side. Bøj benene en smule. Løft dit ben strækt mod loftet. Gentag på modsatte side
Øvelse 6 – Sideliggende løft med bøjede ben
Læg dig på højre side. Bøj begge ben, så fødderne flugter med rygsøjlen. Hold fødderne samlet og adskil knæene på udånding og løft mod loftet.