3 tips: Sådan fastholder du motionvaner på ferien

Vi har en tendens til at "glemme" at motionere i sommerferien - men sådan behøver det ikke være, fortæller adfærdsekspert

"Når du tager på ferie og tager i sommerhus, så er det ikke kun adressen, du udskifter for en tid. Der bliver også sagt farvel til de velkendte løberuter, træningsfællesskaber og vante rutiner." Foto: Frederik Tybjerg (arkiv)

Solen skinner, du har ferie og langt væk fra dagligdagen og vante omgivelser. Det scenarie er virkelighede nfor rigtig mange danskere, når vi holder sommerferie. Men for mange betyder det også, at motion bliver lagt på hylden, og den form, du havde før ferien, måske er væk, når dagligdagen rammer igen.

Læs også: Gå eller løb – du forbrænder lige meget

Men, det er faktisk muligt stadig, at få presset lidt motion ind, selvom det kræver lidt mere for mange i sommermånederne.

Det fortæller Maja Holm, der er adfærdskonsulent i Bevæg dig for livet-samarbejdet mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Nordea-fonden og TrygFonden.

”Når du tager på ferie og tager i sommerhus, så er det ikke kun adressen, du udskifter for en tid. Der bliver også sagt farvel til de velkendte løberuter, træningsfællesskaber og vante rutiner. Derfor kan det være en fordel allerede inden afgang at sætte sig et mål for turen. Det kan for eksempel være, at man vil gå 5.000 skridt om dagen, eller at man skal ud på cyklen 3 dage om ugen. Det er også en god idé at se på træningsmuligheder i området. Her er naturen meget taknemmelig, fordi det myldrer med gode faciliteter lige uden for døren,” siger Maja Holm. 

Læs også: Hold igen med disse fødevarer inden du motionerer

Hvis du vil have yderligere motivation, så kan det for nogen være en god ide at inddrage familien også.

Fastsæt et ambitionsniveau

En rigtig god ide er, at planlægge hjemmefra hvor meget motion, du forventer at lave - og som du kan leve op til. Det behøver ikke være højt - tværtimod, ka ndet være en god ide at sætte barren lavere, end du normalt har den.

En anden vigtig del af planlægningen hjemmefra er at sætte et forventningsniveau, som man kan leve op til. Og det behøver ikke altid være lige så højt, som man har det derhjemme.

Læs også: Hvor meget motion skal der til – før det gør en forskel?

”Det mest demotiverende for al aktivitet er, hvis man ikke kan leve op til egne forventninger. Derfor kan det faktisk være en fordel at sænke ambitionsniveauet. Det er ikke sikkert, at det er muligt at fastholde det samme aktivitetsniveau, som du er vant til hjemmefra. Der er aktiviteter med børnene, udflugter, madlavning og sommerlæsning, der skal passes, og det er helt okay. Det handler om at være realistisk og ærlig over for sig selv og sige, at alt tæller,” siger Maja Holm.

Den sidste anbefaling er, at man skal være kreativ, så motionen kan flettes ind i andre af de aktiviteter, man alligevel har planlagt som del af sommerferien. Her nævner Maja Holm, at indkøbsturen kan foregå på gåben eller cykel i stedet for i bil, og at man kan tage på fælles ’dyrejagt’ i naturen med børnene.

Læs også: Markant forskel på effekten af motion om morgen og aften