Svømmeskade: Når skulderen kommer i klemme

Denne artikel tager udgangspunkt i en håndboldspillers besøg i klinikken, men det er de samme principper, der gør sig gældende for dig som svømmer. Læs artiklen og bliv klogere på ”afklemningssyndrom”.

Besøg i klinikken

”Skudarm,” klager håndboldspilleren. Han har nemlig ondt i den skulder, han kaster med. Og ja, han har kastet og skudt for meget på mål. Alt for meget. Ligesom en svømmer meget vel kan have svømmet for meget kraftfuld crawl. Men det er nu ikke den eneste årsag til, at han har overbelastet skulderen, konstaterer jeg, da jeg ser ham i klinikken.

Han er høj og lidt ’rundrygget’. Falder sammen, runder i hele ryggen, når han sidder og slapper af. Hans skulderblade sidder langt fra hinanden, de er faldet lidt fremad, og den inderste kant ’vinger’ ud fra brystkassen. I det hele taget ser han lidt svag ud i øverste del af ryggen. Dertil kommer, at han også er lidt stiv i denne del af ryggen. Alt sammen tegn på, at fundamentet for skuldrene, nemlig skulderbladene og styringen af dem, ikke er i orden.

Læs også: Svømning: Sådan undgår du skulder-skader

Nogle få test afslører, at det drejer sig om et afklemningssyndrom, også kaldet ’impingment’ eller ’kollisionssyndrom’. Noget bliver klemt og irriteret inde i skulderen. Og hvad er det så?

Anatomien

Lad os se lidt på anatomien for at forstå, hvordan det kan hænge sammen.
Knoglemæssigt består selve skulderleddet af skulderbladet og overarmsknoglen. En fordybning i skulderbladet danner en ’ledskål’, og overarmsknoglen har et halvkugleformet ’ledhoved’, som passer ind i ’ledskålen’. Skulderbladet er hængt op på brystkassen med en række muskler og en enkelt led-forbindelse via kravebenet til brystbenet på forsiden af kroppen.

Se billede af skulderens indre: Klik her

Over ’ledhovedet’ er der et rum med et ’tag’ over. Det er ikke et tomt rum, her ligger der nemlig nogle vigtige sener og en slimsæk. Og det er i dette rum, balladen kan opstå, hvis de væv, der ligger her, bliver klemt mellem ’taget’ og ’ledhovedet’.

’Taget’ er en del af skulderbladet og bevæger sig sammen med skulderbladet.
Styringen og drejning sker med en række små og større muskler omkring skulderbladet. Disse musklers funktion og fine samspil er igen afhængige af en normal bevægelighed i øverste del af ryggen. Så ja, vi har uhyre mange faktorer i spil her…

Ret dig op!

”Prøv lige at rette dig helt op,” siger jeg min håndboldspiller. Det har han faktisk svært ved. Hans bevægelighed i øverste del af ryggen er tydeligt reduceret, sikkert fordi han aldrig rigtigt har trænet denne bevægelighed. Desuden er han studerende til daglig, hvor han i mange timer sidder bøjet sammen – rundet i ryggen - over bøger og computer.

Læs også: Kom godt i gang med svømning uden skader

Og han demonstrerer nogle markante ’englevinger’, skulderbladene stritter ud fra kroppen, da jeg beder ham om at lave testbevægelser, hvor han skal løfte armene op over hovedet. Han har ganske simpelt ikke styr på sine skulderblade, de flagrer ukoordinerede rundt, og hans grimasser viser med al tydelighed, at det absolut ikke er særligt rart for ham at lave disse bevægelser. Hvad sker der?

Hold ’rummet’ i skulderen åbent

En simpel bevægelse, som at løfte armen op over hovedet kræver, at skulderbladet roterer opad, således at ’taget’ flyttes opad og åbner rummet for ’ledhovedet’ og overarmsknoglen. Disse knogler fylder nemlig mere her på grund af deres form, lidt populært udtrykt, når vi løfter armen opad.

Kort sagt skal der hele tiden er tilstrækkelig med plads mellem ’ledhovedet’/overarmsknoglen og ’taget’. Hvis ikke bliver det væv, som ligger her, klemt. Slimsækken kan hæve og senerne blive irriterede, der opstår en inflammation i området. Og en sådan inflammation kan blive langvarig, kronisk, hvis denne trykken og klemmen fortsætter over lang tid.

Læs også: Træn dit muskelkorset

Og det kan nemt gå galt, hvis skulderbladet ikke er styrret på den helt rigtigt måde, så ’rummet’ hele tiden bliver holdt åbent med plads til alle de bevægelser, som ’ledhovedet’ skal foretage i ’ledskålen’, når vi bevæger vores arm.

En række mindre muskler, rotatorcuff-musklerne, er med til at holde ’ledhovedet’ centret i ’ledskålenen’. Disse bør også trænes, men det vil jeg ikke komme ind på i denne artikel.

Træn øverste del af ryggen

”Jamen, skal jeg ikke ha’ noget behandling på skulderen,” spørger min håndboldspiller og ser lettere forvirret ud. ”Behandlingen ér at fjerne årsagerne,” siger jeg og forklarer ham de sammenhænge, som jeg ser. Og jeg fortæller ham, at første skridt er, at han skal have styr på sine skulderblade.

Vi lægger en plan sammen, som består af følgende seks elementer:

• Bevægelighedsøvelser til øverste del af ryggen. Fx ’katteøvelse’ med kort afstand mellem hænder og knæ.
• Øvelser, som samler skulderbladene. Fx ’row’ eller ’rowwing’ i en maskine i fitness center.
• Øvelser, som skubber skulderbladene fra hinanden. Fx ’brystpres’ med fokus på skulderbladene.
• Stræk af forsiden / brystmusklerne, flere gange dagligt.
• Øve opmærksomheden på holdning, ikke falde sammen i ryggen, hverken i stående eller siddende.
• Øve opmærksomheden på skulderbladenes placering, lav en simpel bevægelse som ’at putte dem i baglommen’, så de ikke mere er fladet fremad.

Til slut taler vi om, at det er en proces at ændre og korrigere på de biomekaniske forhold omkring hans skuldre, så han må ikke forvente mirakler på ’no time’. Han skal træne over nogle måneder og gradvis vil tingene ændre sig til det bedre. Det tør jeg godt love ham.