3 teknikøvelser til åbent vand
Få video samt beskrivelse af 3 tekniske favorit-øvelser, der kan forbedre din svømning i åbent vand.
Navigering i vejrtrækningen
En af de helt store udfordringer ved åbent vand svømning er behovet for orientering og navigering.
Der er ingen sorte streger på bunden til at vejvise dig, vandet er mørkt og varierende strømforhold kan let bringe dig ud af kurs. En god måde at sikre kontinuerlig, rytmisk og hurtig orientering er, at udføre det umiddelbart inden en vejrtrækning og i en fast rytme.
I øvelsen sker det på hvert 5. eller 6. armtag, og ved at kun næsen kommer oven vande for at mindste vandmodstanden.
Polocrawl
Er navigering inden vejrtrækning med næsen oven vand ikke helt dig, er der her en anden måde at udfordre og udvikle færdigheden på.
I øvelsen kører du 3-4 polocrawl-armtag med hele eller dele af ansigtet over vandet efter fx 8-10 almindelige crawl armtag.
Fordelen ved denne form for orientering er, at du får længere tid til at orientere dig. Ulempen er til gengæld, at den skaber en del modstand og, at du risikerer at tabe fart. Er der høj bølgegang kan orientering på denne måde dog være den mest hensigtsmæssige mange gange undervejs.
Fedtmulesvømning
Svømning i åbent vand kan fra tid til anden medføre en smule forvirring og mange kender til følelsen af let svimmelhed eller rundtossethed, når du blandt andet rammes af bølger og rutsjer lidt rundt i svømningen.
En god måde at forberede dette scenarie på er ved at træne øvelser, der udfordrer balancen og vestibulærsansen. ’Fedtmulesvømning’ foregår ved, at du skiftetvis svømmer på maven og på ryggen (fra crawl til rygcrawl), da det er en god måde at udfordre og træne balanen på – og øvelsen kan også anvendes til at udvikle omgangen om en bøje, hvor du netop svømmer crawl f.eks. højre om, for så at dreje til rygcrawl - og igen tilbage til crawl.