Royal Run-tilmelding er åben! Hvor skal du løbe med?

Så kan du tilmelde dig Royal Run 2020. Skynd dig inden den by, du vil løbe i, bliver udsolgt.

Den 1. juni 2020 går starten til Royal Run 2020. Foto: Ukendt

2. pinsedag 2020 går starten til Royal Run endnu en gang, hvor Kronprinsen inviterer hele Danmark til enten en gå- eller løbetur.

Læs også: Ansøg om at blive Royal RUNNERS

Du kan allerede nu tilmelde dig på royalrun.dk.

Hvilken by skal du løbe i?

Det hele startes den 1. juni 2020 i Sønderborg, som første gang er en del af Royal Run. Her vil Kronprinsen skyde dagen i gang.

Herefter går turen til Aalborg, hvor Kronprinsessen løber, inden Kronprinsen fortsætter i Odense. Afslutningen bliver i lighed med de to foregående år Kronprinsens 10 km-løb i København og på Frederiksberg. Derudover bliver der igen Royal Run uden kongelig deltagelse på Bornholm.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår er der Royal Run? 2. pinsedag, mandag d. 1. juni 2020.

Hvilke distancer kan man vælge? I alle byer kan man vælge One mile (1,6 km), 5 km og 10 km.

Kan man gå på distancerne? Ja, når man tilmelder sig, vælger man, om man vil løbe eller gå distancerne.

Hvilke byer er der Royal Run? Det er der i Sønderborg, Odense, Aalborg og København/Frederiksberg. I Rønne på Bornholm er der også Royal Run, men uden kongelig deltagelse.

Læs også: Her er værtsbyerne til Royal Run 2020

Hvad er inkluderet i prisen? Udover et startnummer og t-shirt får du en medalje, når du kommer i mål. Du får målt din tid, der bliver taget fotos under ruten (dog ikke på Bornholm), og på 10 km-ruten vil der være væskedepot undervejs. Alle deltagere får ligeledes en vand/ forfriskning, når de kommer i mål. Derudover får man som noget nyt tilsendt sit startnummer og t-shirt forud for Royal Run. 

Kommer Kronprinsen eller Kronprinsessen? Kronprinsen løber med i Sønderborg, Odense og København/Frederiksberg. Kronprinsessen løber med i Aalborg.

Hvad er programmet for dagen? Programmet er ikke helt klar endnu, så sæt et stort kryds d. 1. juni.

Hvor og hvornår kan man tilmelde sig? Tilmeldingen åbner d. 19. november, og tilmeldingen sker på royalrun.dk

Hvem står bag Royal Run? Det gør idrætsvisionen Bevæg Dig For Livet, og bagved står DIF, DGI og Dansk Atletik. TrygFonden, Nordea-Fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere, og TV 2 og Regionerne er mediepartner.

TILMELD DIG ROYAL RUN 2020 HER