Royal Run 2024: Sikr dit startnummer til en af de fem byer

H.K.H. Kronprinsen inviterer børn, unge, voksne og ældre til den sjette udgave af Royal Run - et motionsevent for alle!

Værtsbyer ved Royal Run 2024 Her er de fem byer, du kan løbe Royal Run Foto: Matthew James/Royal Run

Tilmeldingerne er allerede begyndt at strømme ind til den sjette version af Royal Run, der traditionen tro finder sted 2. pinsedag, den 20. maj 2024.

Læs også: Jeg vil gerne løbe lidt hver dag, men hvad er mest optimalt?

Og selvom pinsen kan føles langt væk, så har danskerne luret, at det går hurtigt med at få udsolgt i de fem Royal Run-værtsbyer.

For en måned siden afslørede H.K.H. Kronprinsen, at værtsbyerne til det kommende Royal Run blev Brønderslev, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og København/Frederiksberg, nu er dørene så åbnet for salg af startnumre til det royale motionsevent.

”Vi glæder os til at følge, hvordan danskerne tager imod valget af de nye værtsbyer. To af byerne, København og Aarhus, har jo prøvet det før, men for Brønderslev, Fredericia og Kalundborg, er det jo første gang, og vi ser frem til at følge, hvordan de i lokalområdet tager imod en begivenhed som Royal Run,” siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og med i Royal Runs styregruppe.

- KØB BILLETTER TIL ROYAL RUN - KLIK HER -

Læs også: Sådan kan du bruge gå-pause i din løbetræning

Færre startnumre til salg end tidligere

Ved Royal Run ’23 var kapaciteten noget større, end den bliver til det kommende event.

Til Royal Run ’24 er kapaciteten i byerne:

Brønderslev: 7.500

Aarhus: 17.500

Læs også: Jeg har kun 30 min til løb: Sådan får du mest ud af det

Fredericia: 12.500

Kalundborg: 10.000

København/Frederiksberg: 40.000

Den nuværende samlede kapacitet til Royal Run ’24 er således 87.000, mens den sidste år, efter en udvidelse af kapaciteten i Herning, endte på: 93.500.

Læs også: 8 typiske løbeskader: Sådan kommer du over dem

I og med at nogle af vores værtsbyer er mindre end tidligere værtsbyer, har vi også justeret derefter, så vi sikrer os en god oplevelse for alle, der får fingre i et startnummer. Vores ambition er ikke nødvendigvis at overgå os selv i størrelse hvert år, men derimod sikre os, at så mange som muligt får en god oplevelse med at dyrke motion i fællesskab,” siger Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund, der er én af arrangørerne bag Royal Run.

- KØB BILLETTER TIL ROYAL RUN - KLIK HER -

Fakta om Royal Run

  • Royal Run fandt sted første gang i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag. Siden da har eventet fundet sted hvert år 2. pinsedag.
  • I 2024 vil Royal Run således blive afholdt den 20. maj 2024 fem forskellige steder i landet.
  • De fem værtsbyer til Royal Run ’24 er: Brønderslev, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og København/Frederiksberg
  • København/Frederiksberg har været med siden begyndelsen af Royal Run, Aarhus har været værtsby tre gange tidligere (2018, 2019 og 2022). Brønderslev, Fredericia og Kalundborg skal arrangere Royal Run for første gang.
  • Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.
  • Royal Run ’23 opnåede deltagerrekord ved 93.684 tilmeldte i de fem værtsbyer: Herning, Aabenraa, Nyborg, Nykøbing Falster og København/Frederiksberg
  • Der er netop åbnet for tilmelding til Royal Run ’24. Salget af startnumre gik i gang torsdag d. 9. november kl. 9:00

- KØB BILLETTER TIL ROYAL RUN - KLIK HER -