Udstyr er for mange blevet en langt større del af løb i dag, end det var tidligere. Som tiden går, bliver udbuddet af udstyr så stort, at noget udstyr ikke blot er overflødigt for de fleste, men måske er direkte vildledende og forstyrrende.

Her i artiklen får du et bud på, hvad for noget udstyr, du med fordel kan investere i - og også hvad der måske kan forvirre mere, end det gavner.

Vi kommer i artiklen ikke omkring løbesko, da dette ville tage en hel artikel i sig selv at komme igennem, men altså om det øvrige udstyr, udover løbetøj og -sko.

Det hele startede med et stopur...

Det første udstyr, som overordnet vandt indpas hos løberne, var stopuret. Altså blot et ur, der kunne tage tid på løbeturen, runderne, eller hvad man måtte finde interessant at måle tid på.

Puls

Senere blev pulsure (og pulsbælterne) introduceret for løberne. Med denne ekstra information var det nu muligt for løberen både at måle træningsmængde (altså tid) samt træningsintensitet (puls).

Intensiteten er en rigtig god information at tilføje, da tid naturligvis ikke siger meget om, hvor hårdt vi har trænet, og derfor ikke giver det fulde billede af, hvor krævende de enkelte træningspas er.

Med både puls og tid har vi informationer om både træningsmængde og -intensitet. Heraf kan vi faktisk danne os et rigtig godt overblik over træningsbelastningen og sikre os, at vi træner fornuftigt.

Distance og GPS

Senere blev urene først udstyret med footpods, som målte hastighed og distance. Senere også GPS, som med tiden er blevet mere og mere nøjagtige. Med GPS-info er det nu ikke blot muligt at se tid og puls, men også hastighed, distance samt et kort over, hvor du har været på løbeturen.

Udover GPS er urene nu også forsynet med masser af andre måleinstrumenter, så vi kan få en lang række datasæt - alt fra skridtlængde og højre/venstre balance til iltningsgraden i blodet og åndedrætsfrekvens.

Som noget nyt, er der inden for de seneste par år nu også udviklet wattmålere til løb. Her ser det i skrivende stund ud til, at den mest pålidelige måler er en “Stryd”; en footpod, som sender watt-informationer direkte til dit ur.

Et kapløb uden efterspænding?

Når først den ene ur-producent lancerer et ur, der eksempelvis kan måle puls i håndleddet, så kan man forestille sig, at konkurrenterne føler sig nødsaget til også at gøre det, for ikke at være bagefter, og være dårligere stillet på markedet.

Eksemplet med håndledspuls kan i hvert fald godt lade til at være sådan et tilfælde, da kvaliteten af målingerne ofte ikke er præcis nok. Man kan altid diskutere hvor præcist, det skal være, men min vurdering er, at pulsværdier skal være meget præcise, hvis de skal være brugbare. Er der store unøjagtigheder, kan vi lige så godt mærke efter, hvordan vi har det i stedet for at sætte vores lid til en unøjagtig pulsmåling!

Hermed ikke sagt, at målinger af puls fra håndleddet altid er ukorrekte, men som forbruger er vi nødt til at forholde os kritisk til rigtigheden af den information, vi får fra teknologien - hvad end det er søvnkvalitet, åndedrætsfrekvens, pulsmålinger eller noget tredje.

Hvad for noget udstyr bør alle så bruge?

Det er i sidste ende et spørgsmål om interesse. Synes du, det er sjovt at nørde med en masse tal og data, så er det garanteret en motivationsfaktor, hvis uret kan levere nogle sjove detaljer, du kan arbejde med under og efter løbeturen.

Har du derimod større interesse i at være til stede i naturen eller med løbekammeraterne, så har du helt sikkert ikke gavn af samme informationsmængde.

Scenarie 1 - du er datanørd

En ægte datanørd skal have så mange pålidelige datasæt som muligt. Derfor er anbefalingen, at du for det første investerer i et af urproducenternes topmodeller. Der er ganske enkelt åbnet op for flere datasæt, og datanørden vil derfor have mest sjov med disse modeller. Her bør du dog forholde dig kritisk overfor, hvorvidt alle datasæt er lige pålidelige.

Ud over et godt ur vil jeg også anbefale datanørden at få fat i en wattmåler - og den mest pålidelige ser ud til i øjeblikket at være en “Stryd”. Det giver dig både wattmålinger og mere præcise hastigheds- og distancemålinger.

Derudover skal det nævnes, at du bør erhverve dig et pulsbælte, hvis du vil bruge pulsdata i din træning. De er ganske enkelt meget mere præcise, og derfor kan du ikke nøjes med puls fra håndleddet!

Pulsdata skal selvfølgelig gerne sættes op i pulszoner, hvilket bedst (og mest nøjagtigt) gøres med en iltoptagelsestest. Heraf er du sikker på, hvilken påvirkning forskellige pulsværdier har på kroppen.

Scenarie 2 - du er ikke datanørd

Løber du af andre årsager, har du formentlig ikke gavn af samme datamængde. Der er dog stadig noget udstyr, som jeg vil anbefale, at du erhverver.

Der findes mange forskellige modeller derude, men grundlæggende er det en god idé at erhverve sig et løbeur og et pulsbælte. Pulsen giver dig et godt billede af, hvor intensivt du træner, og hvad end du løber for “nørderi eller hyggens skyld”, så er du altså nødt til grundlæggende at have styr på intensiteten.

Træner du eksempelvis for hårdt på dage, der burde være lette, risikerer du ikke kun dårligere udbytte af din løbetræning - men også at ende med skader. Derfor er min anbefaling, at du får fat i et pulsbælte, og du får styr på dine pulszoner, hvad end du løber af den ene eller anden årsag.

Pulszonerne kan du som sagt få opstillet ved hjælp af en iltoptagelsestest. Er det for ambitiøst for dig, kan du estimere dine zoner ud fra en maxpulstest, omend der er mere usikkerhed forbundet med denne metode.