Licenscykling - hvad er det egentlig for noget?

Cykelmotionister i Danmark kan groft sagt inddeles i to kategorier, nemlig licensryttere og motionsryttere. Groft sagt, fordi der ofte kan være overlap mellem de to grupper, da man sagtens kan have licens, men alligevel stille op i motionsløb og omvendt.

Er du cykelmotionist herhjemme har du overordnet set to muligheder for at konkurrere i cykelløb. Du kan enten stille op i motionscykelløb som for eksempel DGI Cup powered by Skoda løbene, der er en serie af motionsløb på Sjælland, eller i licensløb, der arrangeres af cykelklubber under Danmarks Cykle Union.

Stort set hver weekend fra starten af april til slutningen af september arrangeres der et eller flere licensløb for alle klasser og aldersgrupper over hele landet. Det er de lokale cykelklubber, som står for at arrangere løbene i samarbejde med Danmarks Cykle Union.

Hvordan kommer jeg i gang med licensløb?

Når vi taler om licenscykling, tænkes der i dette tilfælde på, det man kalder konkurrencelicens. En konkurrencelicens giver dig ret at deltage i licensløb. I modsætning til motionsløb skal du nemlig have licens for at kunne stille op i licensløb.

For at kunne tegne en licens skal du være medlem af en cykelklub i kategorien ”Sportsklub” eller ”Eliteklub” under DCU. Der findes cykelklubber over hele landet, og langt de fleste har fokus på landevejscykling. Klik her og se et kort over landevejsklubber i Danmark, og find en klub nær dig. Vær opmærksom på, at kortet også indeholder motionscykelklubber, for hvem du ikke kan tegne en konkurrencelicens.

Når du har fundet en cykelklub, som passer til dine ønsker og behov, skal du først og fremmest tegne et medlemskab i klubben. Priserne varierer fra klub til klub, og oftest er der tale om en fast årligt beløb. Som medlem af en cykelklub er du nu klar til at tegne en konkurrencelicens.

Jeg er medlem af en cykelklub, kan jeg så køre licensløb?

Det er ikke nok at være medlem af en cykelklub - du skal også have en licens. Licensen tegner du selv via DCU’s Medlemsportal. Her opretter du en medlemsprofil, som din licens bliver tilknyttet. Det er denne profil, du efterfølgende skal bruge, når du tilmelder dig licensløb. En helårslicens koster 650 kroner for klasserne fra U17 og op, mens den koster 325 kroner for klasserne fra U11-U15. Hertil kommer 150 eller 250 kroner oveni i distriktsafgift, afhængigt af om din klub tilhører Distrikt Jylland/Fyn eller Sjælland. Det er også muligt at tegne en licens gældende fra 1. august og året ud til den halve pris.

I licensløb opdeles man i klasser efter alder og niveau. I børne- og ungdomsklasserne er det alderen, som er afgørende. Her hedder klasserne U11, U13, U15, U17 og U19 for både drenge og piger. Når du ikke længere kører i U19-klassen, rykker du op og bliver senior.

Det er nu ikke længere, alderen som er afgørende, men derimod niveauet. Der findes fire seniorklasser, nemlig A, B, C og D, hvor de bedste ryttere kører i A-klassen. D-klassen blev i gamle dage kaldt begynderklassen, så står du foran dit første licensløb, starter du typisk her, og du skal derfor tegne licens i D.

Når du fylder 40 år bliver du betegnet som veteran eller master i DCU-regi. Det vil sige, at du har mulighed for at tegne licens i særlige masterklasser. Der findes henholdsvis H40, H50, H60 og H70. Er du over 40 år må du selv bestemme, om du ønsker at tegne licens i din aldersklasse eller i D- eller C-klassen.

Er du kvinde og 19 år eller mere, skal du som begynder tegne licens i Dame B.

Efter at du har tegnet din licens, modtager du et licenskort med posten. Desuden får du nu dine helt egne og personlige rygnumre, som du selv skal hente i dommervognen, første gang du er til licensløb.

Er du usikker på, om en konkurrencelicens er noget for dig, kan du også købe et digitalt klippekort. Så skal du ikke tegne licens, men til gengæld koster det lidt ekstra at tilmelde sig et cykelløb. Du kan læse mere om klippekort-ordningen her.

Jeg har tegnet licens, kan jeg komme i gang nu?

Du er nu medlem af en cykelklub og har tegnet din licens, men du er endnu ikke helt klar til at køre licensløb. For at kunne deltage i danske licensløb skal du nemlig have en chip til tidtagning. En chip koster 350 kroner og kan købes på DCU’s Webshop. Med i de 350 kroner får du ét års abonnement. Efter ét år skal abonnementet så forlænges, hvis du fortsat ønsker at bruge chippen. Prisen for ét års abonnement er i 2018 på 25 euro eller knap 190 kroner.

Når du modtager din chip, skal den aktiveres, før den virker. Her finder du både en vejledning til, hvordan du aktiverer din chip, og hvordan du forlænger dit abonnement. Din chips kode indtaster du på din medlemsprofil, så chippen bliver koblet til dig. Chippen monterer du på forgaflen af din cykel.

Nu er du klar til komme i gang. På DCU’s tilmeldingsside finder du en oversigt over alle de kommende løb, og herigennem tilmelder du dig via din medlemsprofil til de løb, som du ønsker at deltage i. Her finder du også alle informationer om løbene såsom starttider, distancer, parkeringsmuligheder og andet.

Nu har jeg tilmeldt et løb, hvad gør jeg så?

Når du har tilmeldt dig et løb, er det sådan set bare om at komme afsted. Typisk anbefales det, at du ankommer til løbet omkring en time eller lidt mere før din starttid. Så har du tid til at klæde om, gøre cyklen klar og varme lidt op inden start.

Du skal også huske at skrive dig ind for at melde din ankomst til løbet. Dette foregår i dag elektronisk og oftest ved en pavillon eller campingvogn tæt ved dommervognen.

Vi anbefaler, at du kører hen til startboksen, hvorfra starten går, omkring 5-10 minutter før din starttid. Nogle gange starter løbene med en kort masterkørsel, andre gange er der ’skarp start’, ganske som det er tilfældet i motionsløb.

Hvordan bliver der kørt i licensløb?

Selve cykelløbet adskiller sig ikke synderligt fra et moderne motionsløb. Dog bliver der altid kørt på kortere rundstrækninger, som gennemkøres et antal gange, og vejene er åbne for trafik, selvom flagposter er placeret i svingene og sørger for at holde trafikken tilbage, når feltet blæser forbi. Kør derfor altid efter forholdene, og følg færdselsloven.

Der bliver kørt stærkt til licensløb, og der bliver kørt cykelløb til det sidste i langt de fleste klasser. I modsætning til mange motionsløb er der nemlig pengepræmier at køre om, og de bedste ryttere hyldes på podiet efter løbet. Her kan du se en oversigt over, hvor mange præmiepenge, der køres om i de forskellige klasser.

Som hovedregel kan man sige, at licensløb er mere taktiske end motionsløb. I licensløb er der ingen, der kører for bare at gennemføre eller få en god tid - her handler det om at komme først over målstregen. Forvent derfor mange angreb, særligt i starten, og vær klar ved rutemæssige udfordringer som bakker eller sidevind.

I nogle klasser ser man også, at visse klubber kører som rigtige cykelhold og for eksempel udnytter, at flere ryttere fra den samme klub sidder med i løbets finale. Og husk så, at det ikke er ligegyldigt, om du bliver nummer fem eller otte i et licensløb, når der er både præmier og point på spil.

Point, hva’ for noget?

Foruden præmiepengene kører man også om point. Eksempelvis får man 20 point for en sejr og 2 point for en 10. plads. Typisk er der point til den bedste tredjedel i løbet, men det afhænger en smule af antallet af deltagere, og hvilken klasse du kører i. Du kan læse mere om pointene i DCU’s Sportslige Regler her.

For nogle har pointene ingen synderlig betydning, udover at man kan bruge dem til at sammenligne sig selv med konkurrenterne eller med tidligere års pointhøst. For andre er pointene altafgørende, fordi de er bestemmende for at opnå oprykning til en højere klasse.

Er du for eksempel startet i C-klassen, men har et mål om at køre dig helt op i A, skal du samle point sammen for at gøre dig fortjent til det. Det kræver mindst 40 point at rykke fra C til B og mindst 80 point at rykke fra B til A. Ligeledes kan man rykke en klasse ned, hvis man indkører under 16 point i løbet af en sæson.

I ungdomsklasserne kan pointene også være et vigtigt værktøj for landstræneren, der kan bruge dem til at danne sig et overblik over, hvilke ryttere der har gjort sig bemærkede til at komme i betragtning til landsholdet.

Er der særlige krav til udstyret?

Der er en smule strengere krav til udstyret i licensløb end til motionsløb. Som hovedregel følger DCU reglerne fra den Internationale Cykelunion UCI. Det betyder, at dit udstyr skal være UCI-godkendt, og at du eksempelvis skal overholde cyklens vægtgrænse på 6,8 kilo.

På alle nyere cykelstel skal et UCI-logo med cyklens specifikke kode være synlig på stellet, men dette er ikke tilfældet for ældre stel. Er du i tvivl, om dit udstyr lever op til UCI’s krav, kan du selv tjekke, om for eksempel din cykel eller dine hjul fremgår på listen over godkendt udstyr her.

Til enkeltstarter er der helt særlige regler for cyklens mål, som du kan læse meget mere om i DCU’s regelsæt.

Er du ungdomsrytter og kører i en klasse fra U11 til U19 skal du også være opmærksom på din gearing. Her findes der nemlig maksimumgearinger, som skal overholdes. Som rytter i U15-klassen må din cykel eksempelvis højst køre 6,35 meter per pedalomdrejning, hvorfor maksimalgearingen 42/14 anbefales. Det vil sige, at du maksimalt må have 42 tænder på den store klinge foran og 14 tænder på det mindste tandhjul bagpå.

Du kan læse de specifikke krav til maksimumgearingerne i de forskellige klasser i DCU’s regelsæt. Her finder du også en geartabel, hvor du kan se, hvor langt du kører per pedalomdrejning ved forskellige gearkombinationer.