Prof. cykelrytter: Udstyret jeg ikke kan undvære

Den danske professionelle cykelrytter Magnus Cort giver sine bud på, hvad du skal have med på landevejen.

Professionel cykelrytter, Magnus Cort. Foto: Wikipedia.org

Magnus Cort er professionel cykelrytter og køre for Orica-scott (red. hed Orica-GreenEDGE i 2016), og han har blandt andet vundet to etaper i Vuelta A España.

vorespuls.dk har talt med ham, og her giver Magnus Cort sine råd til hvilket udstyr, han ikke vil undvære på sine cykelture.

Læs også: Cykling: Korrekt indstilling af racercykel

1. ”Jeg vil meget nødigt køre uden min watt-måler.”

En watt-måler kan give dig et rigtigt godt indblik i, hvor mange kræfter du bruger, når du cykler.

Din puls kan svinge alt afhængig af, hvordan du har det en given dag, men dine watt-tal ændrer sig ikke nær så meget. Derfor kan du holde øje med, hvor mange kræfter du skal bruge, så du kan holde hele ruten.

Når du lærer dine watt-tal at kende, kan du for eksempel holde øje med, hvor meget du kan give dig på stigninger, så du ikke har brugt al din energi bagefter.

Læs også: Træningsprogram: Fra 0-60 km

2. ”Det er en god idé at have en cykelcomputer, og den behøver ikke have en kortfunktion.”

Cykelcomputeren lader dig holde øje med hastighed, distance, køretid, puls og evt. kadence eller mere.

På samme måde som watt-måleren gør cykelcomputeren, at du kan overvåge din træning, så du får mest muligt ud af den. Nogle cykelcomputere har også en kortfunktion, så du kan holde øje med ruten, men Magnus Cort kører ikke selv med kortfunktion.

Læs også: https://vorespuls.dk/artikel/4-ugers-program-hvis-du-vil-tabe-dig

3. ”Når du træner, er det selvfølgelig vigtigt at have helt basale ting med, hvis du får brug for noget undervejs.”

Her taler Magnus Cort om penge, mobil, slange, lappegrej og pumpe.

Hvis du eksempelvis punkterer undervejs, så kan du selv fikse det. Eller hvis du har brug for at komme i kontakt med nogen, så har du selv telefonen med, så du ikke står midt ude i ingenting, og ikke kan få kontakt med omverdenen.