Røntgen og scanning: Få din skade undersøgt rigtigt

Røntgen og scanning viser forskelligt

Hvis en skade ikke vil hele, eller vi ikke kan finde ud af, hvad der præcist er i vejen, kan vi få brug for billeddiagnostik.

Røntgen, ultralyds-scanning, CT- og MR-scanning er mest brugt til at afsløre skjulte skader. Men de forskellige metoder er gode til forskellige ting. Det er derfor vigtigt at vælge den rigtige undersøgelse for at få de rigtige svar.

Scanning eller røntgen?

I langt de fleste tilfælde vil en undersøgelse hos din læge, fysioterapeut eller idrætslæge give et godt bud på, hvad din skade drejer sig om.

Hvis der er mistanke om knoglebrud eller knogleskred bliver man typisk henvist til røntgen.

Hvis mistanken er fx. en menisk-skade eller ledbånds-skade, bliver man henvist til en form for scanning.

Røntgen viser ikke alle skader

Jeg har mødt mange frustrerede idrætsudøvere, som mener, at de har fået at vide, at der ikke er noget i vejen efter en røntgen-undersøgelse. Men de har fortsat ondt. Der kan godt være problemer, selvom de ikke kan ses på røntgen.

Røntgen-billeder viser, at der ikke er noget helt galt med knoglerne. Men der kan sagtens være en skade på brusk, menisk, ledbånd eller andre væv.

Der kan også gemme sig et nyt og tyndt træthedsbrud, som kan være vanskeligt at se på almindelige røntgenbilleder.

Andre undersøgelser af skader

Hvis generne efter en sports-skade fortsætter, skal der gribes til andre metoder end røntgen. Alt afhængig af situationen kan undersøgelsen være:

• Scanning, som viser skader på væv.
• Kontraststof sprøjtes ind i kroppen, så man kan se væv tydeligere.
• Kikkert-undersøgelse.

Udstyrets alder og kvalitet spiller en vigtig rolle for, hvor gode og tydelige billeder, der kommer ud af en undersøgelse.

Tager tid at blive en god skade-spotter

Den menneskelige faktor som uddannelse og rutine har afgørende betydning, når man tolker billederne. Når sportsfolk med skader spørger mig, om de skal tage billeder med fra tidligere undersøgelser, siger jeg normalt nej. Men jeg vil gerne have beskrivelsen fra en kyndig fagperson, typisk en specialuddannet læge, røntgen-læge eller radiolog.

”Når du har kigget på 10.000 røntgenbilleder, bliver du efterhånden god til det!” Sådan sagde anatomilæreren på min grunduddannelse i fysioterapi for en del år siden. Citatet understreger, at det ikke er simple ting, vi her har med at gøre.