Pulstræning er vejen til fremgang

Vil du have stor effekt af din træning og vide mere om, hvordan din krop reagerer, så er et pulsur et godt redskab.

Med pulstræning kan du lære at kontrollere og disponere dine træningspas mere effektivt. Foto: Arkivbillede

Alle, der træner kondition, kan drage fordel af at bruge pulstræning. Nogle tror, det udelukkende er supermotionister eller meget seriøse atleter, der træner med pulsur, men pulsmåling kan være et godt styringsredskab, både hvis du vil have stor effekt af din træning, men også som motivationsfaktor.

Fire veje til fremgang

Uanset om du er eliteidrætsudøver, supermotionist eller hyggemotionist, er der fire knapper, du kan skrue på for at forbedre din fysiske form:

  • Træningstypen
  • Hyppigheden
  • Varigheden
  • Intensiteten

De tre første faktorer er lette at forklare. Men intensitet er meget individuelt bestemt og sværere at sætte en definition på.

Alligevel er netop intensiteten særlig vigtig at fokusere på, da den har størst effekt på formfremgangen. En af måderne til at måle intensiteten af din træning er med pulsmåling.

Det, vi måler med pulsuret, er kroppens respons på en given belastning. Din puls er et udtryk for din hjertefrekvens. Hjertefrekvensen vil stige, jo mere du belaster din krop. Pulsen stiger altså typisk i takt med at intensiteten øges.

Puls-ur

Du kan nærmest ikke købe et puls-ur, som ikke også indeholder en masse andre funktioner end pulsmåling. Som regel vil uret som minimum kunne måle træningstid, makspuls, gennemsnits puls, forbrændte kalorier og hvor lang tid man har trænet i forskellige pulszoner. Mange ure indeholder også testmuligheder, dataopkobling, mulighed for overførsel til pc, fildeling og meget mere.

Du vil sikkert aldrig få brug for alle funktionerne i uret, men nogle oplysninger vil du have god gavn af. Det gælder særligt stopur og selvfølgelig puls-funktionerne.

Hvad kan pulstræning bruges til?

Mange motionister har en tendens til at arbejde i komfortzonen, altså der, hvor de er vant til at arbejde, og hvor det føles behageligt og godt.

Vil man i bedre form, er det nødvendigt at variere sin træning. På den måde kommer man i bedre form, man får en bedre løbestil/løbeøkonomi, og man kan via pulstræning lære at kontrollere og disponere sine træningspas mere effektivt.

Faktisk har mange motionister svært ved at holde pulsen nede og træner simpelthen for ensformigt og ofte for hårdt. Det kan påvirke motivationen og træningsglæden. Her kan en pulsmåler være en hjælp.

Begynder

Har man aldrig trænet med pulsmåler før, er det en god ide at vænne sig til uret nogle uger, hvor man blot observerer sin puls. Her får man en fornemmelse for, hvordan pulsen placerer sig under forskellige belastninger.

For begyndere kan det være en god måde at sikre sig, at man varierer sin træning og sit tempo – og dermed opnår fremgang. Metoden gør også, at begyndere ikke behøver at finde deres makspuls, en test, der kan være ret belastende, og som ikke er god, hvis man ikke er vant til at træne.

Øvet

For at tallene giver mening, er det nødvendigt at finde sine personlige pulszoner. Disse zoner varierer alt efter hvilken sport, du dyrker, da hjertet responderer forskelligt på forskellige træningstyper. Det sker på grund af især tyngdekraften og antallet af muskler, kroppen bruger. Under løb vil man derfor have en forholdsvis høj puls, hvorimod svømmere oftest vil have en lavere puls.

Pulszonerne er altså nødvendige for at styre din træning, men de skal findes for hver sport, du dyrker.

Individuel træning - i grupper

Træner man i grupper, er der ofte store niveauforskelle og forskel på, hvad den enkelte kan.

Ved pulstræning kan man tilrettelægge træningen, så der løbes eller cykles på en rundstrækning, hvor det ikke gør noget, at gruppen spredes ud. Deltagerne slipper for at konkurrere mod hinanden, da de jo hver især har deres individuelle puls.

Glem aldrig at lytte til din krop og mærke efter, hvordan dit tempo føles.

Det kan påvirke din puls:

  • Dehydrering
  • Overtræning
  • Konkurrence
  • Humør/psykisk tilstand
  • Medicin
  • Træningsforhold: Temperatur, træningshøjde m.m.
  • Sygdom