Hvad er "bedst" – plantedrik eller mælk?

Det ligner mælk og i hverdagssprog, bliver det også omtalt sådan. De plantebaserede drikke har dog intet med mælk at gøre. En del af definitionen for mælk er netop, at det kommer fra pattedyr. Derfor blev det officielt besluttet af den europæiske domstol i juni 2017, at plantebaserede fødevarer ikke må have et mejeriprodukt i deres navn - dog med undtagelse af kokosmælk og peanutsmør.

Plantedrikke er i dag meget populært, og det kommer til udtryk i butikkerne, hvor de både kan fås med bl.a. kakaosmag og fra mange forskellige oprindelser som f.eks. ris og soja.

Salget af det er mere end femdoblet over de sidste 5 år i Coop-butikkerne. Der kan være flere årsager til at vælge plantedrik, hvor særligt etik og klimaet er blandt de gængse. Derudover er det selvfølgelig også et alternativ til dem, der ikke tåler laktose (mælkesukker) fra mælk.

Derfor er mælk sundt

Sundhedsmæssigt har mælk i flere undersøgelser påvist at være godt for helbredet med en lavere risiko for dødelighed og hjerte-kar-sygdomme. Det er også den fødevare, som er rigest på kalcium og dermed en vigtig fødevare for ens knoglesundhed gennem hele livet.

På trods af at plantebaseret drikke kan være tilsat kalcium, kommer de sjældent i nærheden af den samme mængde som mælk. Men hvad er forskellen så på alle de forskellige varianter? Og hvilken er "bedst"? Her sammenligner vi de mest almindelige plantedrikke med letmælk:

Mandeldrik

Alternativet, der smagsmæssigt, vurderes som det bedste blandt de fleste. Det har et meget lavt indhold af protein og indeholder mere fedt end letmælk. Fedtindholdet er hovedsageligt bestående af umættet fedt, hvilket betragtes som bedre end mættet fedt af Fødevarestyrelsen.

Sojadrik

Ernæringsmæssigt er soja det bedste alternativ, siden det har af en tilsvarende mængde protein pr. 100 ml. Derudover har soja den højeste kvalitet relativt til andre planteproteiner og er næsten sammenlignelig med protein fra animalske produkter, hvilket undersøgelser har påvist.

Vær dog opmærksom på, at soja indeholder planteøstrogener, og det er usikkert, om der er negative bivirkninger for småbørn på op til 2 å For voksne er det umiddelbart ikke en bekymring.

Havre- og risdrik

Disse alternativer består hovedsageligt af kulhydrat og har, ligesom mandelmælk, et meget lavt indhold af protein. Vær dog opmærksom på, at risdrik indeholder arsen i små mængder, der i større mængder er en risikofaktor for kræft. Husk alt med måde.

Tal er hentet fra DTU fødevareinstituts fødevaredatabase (www.frida.fooddata.dk)

Er plantedrikke sundere end mælk?

Udover de etiske og klimamæssige overvejelser, så bliver sundhed også brugt som et argument for at drikke plantebaseret. Fælles for plantedrikke er, at de ofte indeholder mere kulhydrat end mælk.

For havre og ris er det helt naturligt, siden det primært indeholder kulhydrat som råvare. Et nærmere kig på ingredienslisten hos sojadrik fra Naturli’ viser, at en sødet udgave indeholder 3,4 g sukkerarter (fra hvedesirup), hvor en usødet udgave indeholder 0,1 g.

En smule mindre men tilsvarende gælder for mandeldrik, hvor der i stedet er brugt rørsukker til at søde det. Så det at det skulle være sundere end mælk står for mig uklart. Derudover er det mig bekendt endnu ikke lavet en længerevarende undersøgelse, hvor dette bliver klargjort.