5 myter: Er det sundt eller usundt?

Light sodavand er usundt

Light sodavand bliver udskældt for det kunstigt fremstillet sødemiddel aspartam. Det bliver det, da aspartam i tarmen nedbrydes til bl.a. methanol – det kemiske navn for træsprit.

Det kan derfor lyde farligt. Methanol er dog ikke ualmindeligt, da kroppen selv danner det, og det også findes i helt almindelige frugter og grøntsager som f.eks. æbler og gulerødder.

En rapport fra ”European Food Safety Authority” i 2013 samlede alle studier om aspartam og konkluderede, at det nuværende indtag af aspartam ikke er sundhedsskadeligt. For at indtage en giftig dosis skulle en person på 70 kg indtage ca. 47 liter light sodavand i løbet af én dag!

Light sodavand er altså hverken usundt eller giftigt med et normalt indtag og er et fint alternativ til, hvis du f.eks. ønsker at reducere dit indtag af sukker.

Alkohol er sundt for dig

Du har sikkert hørt eller læst, at én genstand om dagen er godt for dit helbred. Undersøgelser har flere gange påvist en sammenhæng mellem at drikke et moderat indtag af alkohol (1-2 genstande per dag) og en nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme i raske personer. Det vides dog ikke med sikkerhed, om det er alkohol alene eller antioxidanter, som har den beskyttende effekt.

Til gengæld er alkohol vurderet af verdenssundhedsorganisationen WHO som ’sikkert kræftfremkaldende’, hvor risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, der indtages.

Alkohol som værende sundt er altså både sandt og falsk, men det anbefales af Sundhedsstyrelsen ikke at drikke alkohol for sin sundheds skyld.

Kulhydrat feder

Det, at kulhydrat skulle være særlig fedende, kommer af, at kulhydrat stimulerer udskillelsen af hormonet insulin, der udover at hjælpe med at optage madens næringsstoffer i kroppens celler bl.a.  nedsætter fedtforbrændingen.

Det kan derfor være nemt at skyde skylden på kulhydrater, hvis du tager på i vægt. Det ignorerer dog det faktum at for at tage på, er du nødt til at være i energioverskud. Energi er også kendt som kalorier og findes i alle fødevarer – nogle tættere pakket med kalorier end andre.

Der findes altså ikke en enkeltstående type fødevare eller næringsstof, der er skyld i at tage på i vægt. Det vil altid i sidste ende komme an på, om du har overskredet din energibalance.

Mad før sengetid sætter sig som fedt

Udgangspunktet for denne myte er, at ens stofskifte er nedsat under søvn og har en reduceret forbrænding.

Undersøgelser har dog ikke kunne påvise denne påstand. En samlet undersøgelse fra 2017 viste, at størrelsen på måltidet før sengetid ikke havde nogen sammenhæng med det at tage på. Det er ikke overraskende, da vi fra myte #4 ved, at den eneste måde at tage på i vægt er ved at spise mere, end hvad kroppen har brug for.

Æg øger dit kolesterol

At æg har denne egenskab kommer sig af, at æggeblommen har et højt indhold af kolesterol. Undersøgelser har dog påvist, at fødevarer med et højt indhold af kolesterol har en meget lille effekt på blodet. Det skyldes, at kroppen kompenserer for det kolesterol, den får ind gennem mad, ved at reducere dens egen produktion.

Faktisk viser en undersøgelse fra 2017 at raske personer, som spiste 0-3 æg om dagen, havde en lavere risiko for at fremme åreforkalkning og dermed også hjerte-kar-sygdomme.