Bliv e-sport-cykelrytter: Sådan starter du på en hometrainer

Sådan kommer du igang med en hometrainer

Cykelmotionister tager i højere grad en tur på hometraineren i hjemmet. På den kan du prøve kræfter med alverdens stigninger rundt om i verden - det kræver blot, du sidder foran tv'et og har et simulationsprogram kørende.

En cykel, en hometrainer, internetopkobling og en skærm. Det er minimumskravene, forklarer 54-årige Søren Bonde, aktiv i Allerød Cykle Klub og DGI-kursusholder i hometrainere. Han er også medstifter af Facebook-grupperne "BKOOL – Dansk Brugergruppe" og "Zwift – Dansk Brugergruppe". Bkool og Zwift er blandt de mest populære cykelsimulatorer på markedet lige nu.

"I takt med at flere og flere får øjnene op for mulighederne for indendørs cykeltræning på hometrainere, har markedet for både udstyr og software også udviklet sig voldsomt på få år. Brugerne er nemlig ikke længere tilfredse med blot at sidde på en rulle og svede hjemme i stuen," siger Søren Bonde.

Sådan er en typisk opsætning

Mange motionister har i dag sendt den traditionelle hometrainer-rulle på pension og erstattet den med en 'direct drive'-model, hvor baghjulet fjernes, så cyklen spændes fast i hometraineren. Det giver en øget komfort i kørslen – og ikke mindst et markant lavere støjniveau.

"Du kan også få blæsere koblet til simulatorprogrammet, som giver vind afhængigt af din fart eller puls, og for de nørdede er der udviklet ’rocker plates’, som cykel og hometrainer stilles op på, så du har mulighed for at stå op og træde, uden cyklen skrider af. Selv forgaflen kan nu monteres i en "elevator", som efterligner de stigninger på ruten, man kører," forklarer Søren Bonde.

Pris og kvalitet følges som regel ad, og nogle hometrainere, især de billige modeller, har eksempelvis ikke watt-måler indbygget, og det resulterer desværre i upræcise watt-angivelser. Det giver ifølge Søren Bonde typisk 10-20 procents variation på watt-output sammenlignet med, hvad du ville kunne træde på landevejen.

Hvordan fungerer simulatorprogrammerne?

Bkool og Zwift er som nævnt to af de mest benyttede softwareplatforme til de virtuelle løb. Mens Bkool bygger på et koncept med virkelige ruter, der køres fra A til B i enten video eller 3D, mens Zwift er et rent grafisk 3D univers og vejnet med fri kørsel. Men simulatorprogrammerne fungerer i bund og grund ens.

"Simulator-softwaren omdanner de watt, du træder i hometraineren, til en realistisk fart inde i selve programmet. Hvis du eksempelvis cykler op af Alpe d’Huez i Bkool-simulatoren, vil den give hometraineren besked om at øge belastningen, så det svarer til den reelle stigningsprocent. Simulatorerne kan også tage højde for fænomener som ’drafting’, den aerodynamiske fordel du kender fra landevejen, når du ligger i læ fra din træningskammerat," forklarer Søren Bonde.

Facebook-gruppen Bkool – Dansk Brugergruppe har i dag mere end 6400 medlemmer, og i takt med at de virtuelle løb bliver mere og mere organiseret, og flere deltagere kommer til, er der også kommet et øget fokus på, hvorvidt data i simulatorprogrammerne er korrekte samt decideret ’hardware-doping’.

"Det er let at snyde med eksempelvis vægt og højde, som er to tal du selv angiver til simulatoren. Derudover er det svært at gardere sig mod, at folk fifler med hardware eller sensorerne i hometraineren, så belastningen eksempelvis ikke bliver så stor, som den reelt ville være i forhold til en given stigning. Men det skal ikke afholde folk fra at gå i gang med e-cykling, for det er en sjov træningsmulighed, og der er et fantastisk træningsfællesskab online," siger Søren Bonde.