Hvad kendetegner dine fødder?

Vores fødder ser forskellige ud og er forskellige. Det er reglen. Og ikke undtagelsen. De kan næsten variere fra et stift stykke træ til en blød og slatten karklud – og alt, hvad der ligger ind imellem.

Det betyder, at vi skal behandle og tage vare på vores fødder på forskellig vis. Det er, hvad jeg vil skitsere i denne artikel, hvor jeg vil beskrive nogle af de variationer, som jeg oftest støder på. Samtidig vil jeg advare mod standardløsninger, som sjældent dur til ret meget, når vi taler om fødder og sko, ikke mindst fodtøj til sport og idræt.

Variationerne eller forskellighederne er dels et udtryk for, at vi fra naturens side er skruet forskelligt sammen, og dels et udtryk for, hvordan vi har brugt og behandlet vores fødder gennem årene. Eller hvor gode, vi har været ved vores fødder, kan man sige. Desuden er fødderne en del af helheden, hele kroppen, som de ikke kan eller skal isoleres fra.

Læs også: Løb: Sådan lander du bedst på jorden

Som resten af kroppen kan vi træne fødderne og gøre dem stærkere. Så dét er mit helt overordnede råd. Det gør vi ved at bruge dem, lade dem arbejde i fleksibelt fodtøj eller helt uden fodtøj. Hoppe, danse, springe, løbe eller hvad vi har lyst til. Og ved at bevæge os på forskellige og gerne ujævne underlag, som stiller krav til fødder. Som med al anden træning skal den bygges blidt og gradvis op.

Samtidig skal vi være varsomme med at give vores fødder en hel masse støtte i form af indlæg, bandager og meget stive sko, eksempelvis pronationssko. Det svarer nemlig til at gå med korset og krykker, som vi kun bliver svage af, hvis vi bliver ved med at bruge det. Der kan dog være behov for støtte i en periode eller ved bestemte aktiviteter som fx løb.

1. Bred eller smal

Både den meget brede og meget smalle fod kræver selvfølgelig en sko, som hverken klemmer foden eller lader den rutsje rundt.

En variation, som jeg har set hos en del kvinder – og enkelte mænd – er den smalle hæl og bredde forfod. Det gør det noget mere besværligt at finde skoen, som passer, og nogle gange kan løsningen være at putte en såkaldt hælskål eller hælkop i skoen. Dette er simple indlæg, som gør hælkappen lidt smallere.

2. Stiv eller blød

Ligesom resten af kroppen kan fødder være meget fleksible, bløde eller det modsatte. Ofte har den meget fleksible fod en lav svang på indersiden af foden. Og ofte har den lidt stive fod en høj svang. Men sådan er det absolut ikke altid. Nogle gange kan den flade fod være stiv og foden med den høje svang det modsatte.

Mit generelle råd er at træne den bløde fod. Dels ved at bruge noget let og fleksibelt fodtøj i dagligdagen, der tillader fodens muskler at bliver brugt, trænet og hermed blive stærkere. Og dels ved at træne fodens muskler ved for eksempel at krølle en avisside eller håndklæde sammen plus noget kraftigere styrketræning. Det kan være i form af lægpres, det vil sige komme op på tæer, og det kan både foregå i en maskine i fitnesscentret eller derhjemme med vægt i en rygsæk. Læggen og underbenets muskler spiller også en vigtig rolle for foden.

Den stive fod har også godt af at blive bevæget. Måske kan du gøre den en smule mere fleksibel, så den ikke ender som et stift stykke træ. Det gør du ved jævnligt at arbejde dine fødder godt igennem, eksempelvis vride dem grundigt som en karklud, der skal vrides op. Hvis den stive fod har en høj svang, kan det være en god idé med svangstøtte i løbesko, vandresko eller lignende, som du bruger ved kraftige eller langvarige aktiviteter.

3. Kort eller lang storetå

Hos langt de fleste af os er storetåen, også kaldet første tå, den længste. Hos nogle er første og anden tå lige lange, og hos enkelte er den anden tå den længste. Det betyder selvfølgelig noget for skoens udformning, specielt ude ved tæerne.

Gå efter fodtøj, som tillader dine tæer, specielt første tå, at pege lige frem. Hvis første tå skubbes indad i en spids sko, mister tåen sin vigtige støttefunktion, og det går ud over balancen i hele kroppen. Vær opmærksom på, at det ikke betyder en bred sko, fordi du sagtens kan have en smal fod med en lang første tå.

Desværre ser jeg alt for meget fodtøj, ikke mindst til idræt og sport, som ikke giver ordentlig plads til storetåen, og det kan formentlig give både en skæv storetå og en nedfalden forfod.

Læs også: Løb naturligt med barfodsløb

4. Lige eller skæv storetå

Den skæve storetå drejer indad mod de øvrige tæer – i fagsprog kaldet hallus valgus. Dem er der en voldsom masse variationer af, men fælles er, at storetåen i større eller mindre grad har mistet sin støttefunktion.

Lidt groft kan hallus valgus opdeles i den fleksible, som kan bevæges eller skubbes ’på plads’ til at pege lige frem, og den stive, som ikke kan skubbes tilbage på grund af deformitet i tåens grundled. Det sidste udvikler sig ofte til en ’knyst’.

Der er en vis arvelighed med hensyn til hallus valgus, så nogle får en sådan tå, uanset hvad de gør.
Det spidse fodtøj, herunder også strømper, spiller utvivlsomt en rolle. Det sidste kan vi gøre noget ved, mens der ikke er så meget at gøre ved arveligheden, formentligt mest den stive version. Ved arvelighed kan vi dog sørge for, at vi ikke forværrer tilstanden.

Mit råd er at skubbe den skæve tå ud fra de øvrige tæer så ofte som muligt. Gør det til en god vane derhjemme. Forsøg at holde tåen ude på plads. Og følg rådene mht. fodtøj til den lange storetå.

5. Høj eller lav svang

Både den høje og lave svang er naturlige variationer, og begge kan være fleksible eller mere stive, som beskrevet under ’Stiv eller blød’. Hvis den høje svang er stiv og ufleksibel, kaldes den en hulfod.

Til den høje svang vil jeg ofte anbefale en blød svangstøtte eller fodtøj, som har svangstøtte. Ikke for at holde svangen statisk oppe, men for at give den noget at lægge sig på og fjedre med, når foden eksempelvis skal give efter og flade ud i forbindelse med støddæmpningen under løb.

Den lave svang behøver ikke være et problem. Hvis svangen er sunket helt ned, så den rører underlaget, kaldes det – lidt ucharmerende – en platfod, som heller ikke nødvendigvis giver gener. Men den kan være et problem, hvis hele foden vælter indad, og det betyder, at knæet også ryger indad i forhold til foden. Generelt bør knæ og fod pege i samme retning, selvom man også skal være varsom med ikke at være alt for firkantet om dette.

Hvis den lave svang er fleksibel, så den kan løftes op som en bue, vil jeg anbefale at træne den tilstand. Det kan man gøre ved at lave kortfod, dvs. at man aktivt trækker foden lidt sammen, gør foden lidt kortere, uden at krølle tæerne sammen eller vælte ud på ydersiden af foden. Det kan gøres både med og uden sko på. Desuden anbefales lægpres, som beskrevet under afsnittet ”Blød eller stiv”.

Læs mere om skader i svangen: Ondt i svangen? Årsag og forebyggelse

6. Bue eller nedfalden forfod

Forfodsbuen er den bue, der ligger på tværs af vores forfod. Den er fladet ud eller faldet ned hos en del af os. Hos nogle er det intet problem, mens det hos andre giver ubehag eller gør ondt under midten af forfoden. Hvis det sidste er tilfældet, kan man:

• Lægge en lille pude, en såkaldt forfodspelotte, lige bag forfoden. Det er afgørende vigtigt med den rigtige størrelse og placering, og nogle gange må man prøve sig lidt frem.

• Vælge fodtøj med en pasform, som støtter mellem- og forfod, altså ikke for bredt, og tillader storetåen at pege lige frem. Undgå så vidt muligt højhælede sko.

• Træne fodens muskler som beskrevet under afsnittet ”Stiv eller blød”.