Er du træningsafhængig? Tag test og find ud af det

Kan du genkende nedenstående adfærd, bør du nok tænke mere over din træning og eventuelt få hjælp.

• Øger du hele tiden din træning?
• Bruger du træning til at regulere dit humør?
• Føler du skyld, hvis din træning ikke går som planlagt?
• Træner du trods sygdom og skader?

Hvis du kan svare ja til blot nogle af de spørgsmål, kan du tage en kort test for at finde ud af, om du har symptomer på træningsafhængighed. 

Husk, at testen kun er vejledende. Træningsafhængighed er ikke en diagnose, og det er derfor vanskeligt at sige helt præcist, hvornår din træning er blevet en afhængighed. Men hvis du har en meget høj score (34 eller højere), er det sandsynligt, at din tilgang træning kan få negative konsekvenser for dit helbred.

LÆS MERE OM TESTEN PÅ Sundhedsvidenskab, SDU

Testen: Er du træningsafhængig?

Sæt ét kryds for hvert udsagn. Hvis din samlede score er 34 eller højere, er der risiko for, at du er afhængig af træning.7

En ny og bedre test til at screene for træningsafhængighed

Testen er et produkt af et internationalt studie, som har videreudviklet og afprøvet et nyt og bedre spørgeskema. Det er nemlig hovedsageligt et skema fra 00’erne, som har været brugt vidt og bredt i studier i hele verden.

Men det gamle skema har nogle svagheder, idet det mangler at spørge til nogle grundlæggende symptomer på træningsafhængighed, som ”skyld over at miste en træning” samt ”træning på trods af skader”.

”Ved at tilføje to spørgsmål og en ny svarkategori er testen blevet opdateret – og er nu også afprøvet på flere forskellige sprog. Den nye udgave af spørgeskemaet rummer flere facetter af fænomenet træningsafhængighed, og dermed bliver vi bedre til at identificere det,” siger psykolog og professor på Syddansk Universitet Mia Beck Lichtenstein til Sundhedsvidenskab, SDU, der har været med til at videreudvikle testen.

Træningsafhængighed kan give alvorlige udfordringer

Indenfor forskning i træning og træningsafhængighed håber man derfor på, at man kan opnå konsensus om, hvordan man påpeger et eventuelt problem.

”Træningsafhængighed ses typisk hos 3-10% i forskellige idrætsgrene, men tallene svinger en del, fordi der er brugt forskellige skemaer og undersøgt forskellige motionsformer. I vores danske studier er forekomsten 5-8% hos både motionister og elite-atleter. Med det nye skema får vi et solidt værktøj, som kan bruges på tværs af sprog og kultur,” forklarer Mia Beck Lichtenstein.

”Forskning viser, at træningsafhængighed øger risikoen for skader, overbelastning, ensomhed samt et rigidt og ensidigt liv, hvor hele identiteten og selvværdet er knyttet til krop og træning. Det bliver man nødt til at gøre op med ved at finde en sund træningsbalance, hvor der også er plads til træningsfrie dage, venner, familie, hobbies og andre værdier end en veltrænet krop.”